Danske Bank får skulderklap af investorer

4. februar 2013, 11:09

I en tid med massiv kritik fra såvel almindelige privatkunder som fra politikere og meningsdannere får Danske Bank nu et skulderklap, der utvivlsomt vil glæde dens hårdt pressede ledelse: De institutionelle investorer anser således Danske Bank som bedste obligationsmægler herhjemme. Det fremgår af Økonomisk Ugebrevs Børsmægler-rating 2013, der bliver offentliggjort i dag.

Det er en kåring, der passer som fod i hose med bankens nye strategi om at være den bedste i forhold til velstående kunder og erhvervslivet. At obligationsinvestorerne er glade for den betjening, de får i banken, betyder nemlig også, at den bedre kan tjene de virksomheder, der i stadig højere grad søger at finansiere sig gennem erhvervsobligationer. Man kan således sige, at ratingen viser, at flytningen af det strategiske fokus væk fra de små privatkunder, rent faktisk virker: De kunder, der har gavn af den nye strategi, er opmærksomme på det – selv om de går mere stille med deres synspunkter, end det er tilfældet for de vrede privatkunder.

Kåringen skal også ses i lyset af, at det bestemt ikke er nogen selvfølge, at Danske Bank får gode karakterer af investorerne. Så sent som i 2009, da finanskrisen lige var brudt ud, placerede investorerne nærmest demonstrativt Danske Bank som nummer sjok i Børsmægler-ratingen på obligationssiden. Men selv om det stadigvæk er tiden op til finanskrisen, der præger den offentlige debat om Danske Bank, er den altså nu fuldt og helt taget til nåde af et meget vigtigt segment af erhvervskunderne.

Mikael Ericson, global head of capital markets i Danske Bank, er da også særdeles godt tilfreds med førstepladsen i Børsmægler-ratingen på obligationssiden. ”I den strategi, vi har lagt i henseende til Corporates & Institutions, er erhvervsobligationer en vigtig og central del, både i forhold til investorer og erhvervslivet. Vi er superglade for, at vores kunder påskønner det, og det ansporer os også til at gøre det endnu bedre og mere fokuseret,” siger han

Danske Bank er den obligationsmægler, som alle kender, viser Børsmægler-ratingen. Banken er det naturlige første sted at spørge, når man er i markedet, fortæller en kunde, og det hænger i høj grad sammen med, at det høje kendskab bliver til en god cirkel: Når man taler med Danske Banks sælgere, kan man slutte sig til, hvor flowet i markedet ligger – en information, som porteføljernemanagerne ellers ikke umiddelbart kan se. Danske Bank får da også især høje karakterer for den praktiske afvikling af handlerne og for at stille skarpe priser, mens det ligger lidt tungere med kvaliteten af analysen. Netop på erhvervsobligationerne er det særligt svært med de skarpe priser, men Danske Bank synes også her, at være hestehoveder foran sine konkurrenter.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 5.

Opret dit IVS på blot 2 timer
På IVSstiftelse.dk gør vi det nemt at oprette dit iværksætterselskab. CVR og IVS modtages inden 2 timer!
www.ivsstiftelse.dk
Ledige erhvervslejemål
Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål.
Flere end 4000 ledige erhvervslokaler over hele landet.
www.lokalebasen.dk
Kontorfællesskaber
Find kontorfælleskaber i Danmark og resten af verden på:
www.kontorfaellesskaber.dk og
www.matchoffice.com
Lediga lokaler i Sverige
Lokalbasen.se är en
ny innovativ portal
för kommersiella lokaler.
Här kan du kostnadsfritt,
snabbt och enkelt
hitta din nya kontorslokal,
lagerlokal eller butikslokal.
www.lokalbasen.se
Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk