Danske brands kæmper med europæisk krise

16. december 2012, 15:16

Kendte danske mærkevare har i det seneste kvartal mærket omsætningsfald i Europa på op til 16 procent. Men de fleste andre store danske virksomheder må nu også konstatere, at udviklingen i Europa trækker deres samlede vækstrate nedad. Selv for det ellers så fremstormende Novo Nordisk er omsætningen – realøkonomisk – svagt faldende i Europa.

Men det er ikke mindst Bang & Olufsen samt tøjfirmaet InWear og møbelkæden BoConcept, der i de seneste regnskabsperioder – her i efteråret – er blevet hårdt ramt af de europæiske forbrugeres tilbageholdenhed, fremgår det af en opgørelse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Den store Bestseller-kæde, der ikke offentliggør så detaljerede oplysninger, melder samtidig om særlige problemer i Sydeuropa.

Foreløbig svarer virksomhederne igen på to måder: Dels med yderligere rationaliseringer og effektiviseringer i produktion og distribution. Det er en recept, der følges af stort set alle – fra Carlsberg til Bestseller – og som i nogle virksomheder kan betyde afskedigelser i 2013. Dels satser virksomhederne nu yderligere på nye markedsføringstiltag og på at tilstedeværelsen uden for Europa. Der satses for eksempel på endnu mere kontrol med distributionskæden i form af egne brandede butikker og mere franchising. InWear har oprettet et særligt premium-segment, som der skal satses på globalt.

Dels kan en del danske virksomheder måske udnytte en særlig finansiel fordel, som bliver stadig større i forhold til sydeuropæiske konkurrenter, som er endnu hårdere ramt.

For dem, der har styrken kan den europæiske krise på længere sigt betyde en bedre markedsposition. Men det bliver først en virkelig fordel den dag, Europas forbrugere igen er klar til at købe ind.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 42.

Opret dit IVS på blot 2 timer
På IVSstiftelse.dk gør vi det nemt at oprette dit iværksætterselskab. CVR og IVS modtages inden 2 timer!
www.ivsstiftelse.dk
Ledige erhvervslejemål
Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål.
Flere end 4000 ledige erhvervslokaler over hele landet.
www.lokalebasen.dk
Kontorfællesskaber
Find kontorfælleskaber i Danmark og resten af verden på:
www.kontorfaellesskaber.dk og
www.matchoffice.com
Lediga lokaler i Sverige
Lokalbasen.se är en
ny innovativ portal
för kommersiella lokaler.
Här kan du kostnadsfritt,
snabbt och enkelt
hitta din nya kontorslokal,
lagerlokal eller butikslokal.
www.lokalbasen.se
Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk