NasdaqOMX og Oslo optrapper nordisk børskrig

12. november 2012, 04:37

Oslo Børs og NasdaqOMX intensiverer kampen om det nordiske børsmarked. Det amerikansk-ejede børsselskab NasdaqOMX regner med at øge sin handel med norske aktier meget betydeligt i de kommende uger, efter at Oslo Børs med overtagelsen af handelspladsen Burgundy har besluttet af udfordre NasdaqOMX’s nordiske kernemarkeder i Danmark, Sverige og Finland.

”Vi skal skabe et stærkt nordisk alternativ til NasdaqOMX og til handelen med nordiske aktier i London,” siger børsdirektør Bente A. Landsnes fra Oslo Børs. Hendes selskab er med overtagelsen af Burgundy i oktober blevet ejer af en Stockholm-baseret handelsplads – en Multilateral Trading Facility - for mere end 1000 nordiske børsnoterede aktier. Dermed slår Oslo Børs igen mod NasdaqOMX, der dels siden marts 2009 har tilbudt handel i norske aktier og dels flere gange har luftet tanken om at overtage Oslo Børs.

Ingen bekymringer hos NasdaqOMX

NasdaqOMX, med en markedsandel på 70 pct. dominerer aktiehandelen i Norden ser udadtil ikke den nye udfordrer som nogen særlig trussel: ”Vore kunder vil gerne kunne handle alle nordiske aktier på én platform, fordi det er billigere for dem kun at skulle håndtere et it-system.” siger adm. direktør Bjørn Sibbern fra NasdaqOMX i København.

Ifølge Oslo Børs og Burgundy vil de imidlertid tilsammen kunne tilbyde en række fordele i forhold til NasdaqOMX: For de handlende på børsen vil det være en fordel, at de indfører, hvad de kalder verdens hurtigste handelssystem, og Burgundy oplyser på sin side at have skarpere priser end NasdaqOMX, i hvert fald når det gælder svenske aktier.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 37.

Den første udgivelse efter ferien udkommer
den 17. august 2014.

Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk