Nutidens topchef holder i kun syv år

18. februar 2013, 09:10

I de 1000 største virksomheder var der sidste år 141 CEO-skift, svarende til en gennemsnitlig ”levetid” som topchef på godt syv år. Dette er markant kortere end tidligere. I 2011 var der 124 skift af adm. direktør og i 2010 var der kun 95 CEO-skift i de 1000 største virksomheder - svarende til en gennemsnitlig varighed på over ti år. Resultaterne fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af CEO-skifti de 1000 største danske erhvervsvirksomheder, som her gennemføres for tredje år i træk.

Den kortere ”levetid” for CEO´erne i dagens erhvervsliv kommer ikke bag på de erfarne bestyrelsesformænd, Sten Scheibye fra Novo Nordisk og Thorleif Krarup, næstformand for Lundbeck. De ser begge udviklingen som udtryk for, at bestyrelserne de seneste år er rykket tættere på den daglige ledelse, og samtidig er overliggeren også blevet løftet markant omkring kravene til performance og den rette profil. Sten Scheibye vurderer, at tendensen blandt andet skyldes, at der i starten af finanskrisen var en opbremsning i omfanget af CEO-udskiftninger. ”Det kan meget vel være, at vi nu ser en tilbagevenden til en almindelig udskiftningsfrekvens. På den anden side svarer tallene til en gennemsnitlige CEO-levetid på 6-7 år, og det er relativt kort. Det kunne godt tyde på, at bestyrelserne har ventet med et ønskeligt CEO-skift for at se tiden an og i første omgang bruge kræfterne på at udvikle en ny strategi. I dag – fem år efter finanskrisen udbrud – ved flere virksomheder mere om, hvilken vej de skal lidt mere langsigtet. Det øgede antal CEO-skift kan dermed skyldes, at der nu er klarhed om strategierne – og dermed også hvilken CEO-profil, der er brug for til at udvikle virksomheden,”siger Sten Scheibye. Han vurderer videre, at mange bestyrelser efter finanskrisen er kommet tættere på den daglige ledelse

Thorleif Krarup ser nogle af de samme drivkræfter bag udviklingen mod flere CEO-skift: ”For det første er bestyrelserne de seneste år blevet meget mere aktive. Der stilles betydeligt større krav til bestyrelsen evne til at levere resultater, og det betyder også, at de har meget mere fokus på topchefens performance, og om det er den rigtige profil.”

Videre siger Thorleif Krarup: ”For det andet er der sket store ændringer i virksomhedernes omverden. Den ideelle CEO-profil i en verden med krise kan godt være meget anderledes end i en mere rolig verden, hvor tingene kører derud af. Jeg tror, mange bestyrelser nu siger: Ok, det er en strukturel krise, og derfor bliver vi også nødt til at gennemføre strukturelle tiltag. Erkendelsen kan blive, at der er brug for en anden CEO-profiltil atløse opgaven nu.” Thorleif Krarup forventer dog ikke, at den kortere ”levetid” fortiden CEO’er vil blive forlænget igen.”Der vil fortsat være pres på både bestyrelser og CEO’s,så vi vil fortsat se ganske mange CEO-udskiftninger de kommende år. Fremover vil de være usædvanligt at sidde som CEO i samme selskab i 10-15 år, så det kan meget vel være sundt for både CEO og selskabet, hvis der sker en vis fornyelse. Vi ser jo også tendens til at flere CEO’er selv vælger at stoppe, eksempelvis fordi de gerne vil have tid til at skifte til en bestyrelseskarriere eller bare prøve noget andet (eksempelvis som Jørgen Huno Raqsmussen i FLSmidth og Lars Frederiksen i Chr. Hansen. Red). Det er blevet langt mere legitimt end tidligere med den slags skift. Jeg synes, at det er rigtigt godt, at vi har flere eksempler på topleder, der har leveret varen, og som selv siger: Nu vil jeg gerne prøve noget andet."

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 6.

Den første udgivelse efter ferien udkommer
den 17. august 2014.

Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk