Udlandet skifter fra stat til realkredit

8. januar 2013, 12:17

Således falder den samlede cirkulerende mængde af statspapirer med godt 20 mia. kr. til knap 830 mia. kr., mens den udenlandsk ejede beholdning styrdykkede med knap 29 mia. kr. til 290 mia. kr. Det neutraliserede de seneste fire måneders udenlandske nettokøb af danske statspapirer.

Resultatet er, af den udenlandske beholdning nu er nede på samme niveau som ved udgangen af juni 2012. For de første 11 måneder af 2012 er der stadig tale om et udenlandsk nettokøb på 29,8 mia. kr. mens det tilsvarende køb i 2011 var 78 mia. kr. Mens der altså var tale om det største fald i beholdningen af statspapirer på en enkelt måned i meget lang tid, var der samtidig tale om den største stigning i beholdningen af realkreditpapirer. Her købte de udenlandske investorer i november for godt 24 mia. kr. Det betyder, at det udenlandske nettokøb af danske realkreditpapirer i 2012 foreløbig er oppe på 97 mia. kr.

Flot slutspurt på 2012

Igen i december var de finansielle markeder præget af positive afkast, både på aktier og obligationer. Undtagelsen var, lige som i november, de globale obligationer med et minus på godt to procent i dansk regning. Resultatet er, at 2012 kan gøres op med flotte aktieafkast og det samme for danske og europæiske obligationer, mens de globale obligationer kun lige kunne snige sig op på positivt afkast for helåret. Året har dermed været atypisk i den forstand, at den typiske sammenhæng er stigende aktiekurser går hånd i hånd med stigende renter, og dermed tab på obligationer. En af forklaringerne på at begge aktivklasser har klaret sig godt, er den betydelige likviditet, der globalt er tilført via centralbankerne.

For obligationernes vedkommende var der i december tale om en pæn slutspurt for realkreditobligationerne, der leverede højere afkast end statspapirerne. Det gælder også for det samlede årsresultat. En af forklaringerne er, at renterne på statspapirer er kommet så langt ned, at potentialet for pæne afkast er ved at være opbrugt, mens f.eks. de 30-årige realkreditobligationer stadig har haft plads til gevinster.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 1.

Sommerlukket

Økonomisk Ugebrev Finans holder lukket hele juli måned.

Den første udgivelse efter ferien udkommer
den 17. august 2014.

Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk