Finanstilsyn: Banker køber sig tid til omstilling
63 banker har fået nye statslige garantitilsagn for 364 mia. kr. i op til tre år. Men derefter skal de kunne stå på egne ben. I dette interview forklarer Finanstilsynets adm. direktør Ulrik Nødgaard, at bankerne nu har de næste år til at udvikle mere varige bæredygtige forretningsmodeller, hvor tilpasningen vil omfatte både slankning af forretningsomfang og sammenlægninger.
63 banker har sikret sig et stort ekstra milliardbeløb i likviditet understøttet af statsgarantier. Er det alene for at have en ekstra buffer efter stop for den ubegrænsede indskydergaranti den 1. oktober?
”Vores vurdering er, at bankernes mulighed for at købe sig til ekstra garanteret funding på to-tre års sigt med statsgarantien ikke løser de langsigtede problemer i banksektoren. Der ligger et betydeligt underliggende tilpasningsbehov, som bankerne bør reagere på de kommende år.”
Hvordan kan bankerne forberede sig på tiden efter udløb af garantierne, efter 2012 og 2013? ”Nogle af bankerne vil nok vælge at skalere forretningsomfanget ned, blandt andet ved at reducere udlånet – for at gøre sig mindre afhængig af ny langsigtet funding. Der vil sikkert også være banker, der vil søge en anden vej, nemlig at gå sammen med andre banker med henblik på at skabe større enheder med en bedre rating, så de får lettere ved at hente funding. Med garantiordningen køber bankerne sig tid. Men det er ikke en løsning på de langsigtede problemer.”
Grønne løsninger
Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. Læs mere her








