Mange kapitalfondselskaber har stadig tab

23. januar 2012, 10:28

En meget betydelig del, nemlig 43 pct., af kapitalfondenes danske porteføljevirksomheder – altså erhvervsvirksomheder, som helt eller delvist er ejede af kapitalfonde – sluttede 2010 i minus. Samlet set var der kun behersket fremgang, over halvdelen af de kapitalfond-ejede selskaber kom ud med et underskud i det kriseprægede 2009.

Det viser en kortlægning foretaget af Økonomisk Ugebrev af regnskaber fra 86 kapitalfond-ejede danske selskaber.

Der var negativt nettoresultat i 37 af de 86 kapitalfond-ejede danske virksomheder i 2010. I alt 53 sluttede året med en resultatforbedring og to havde uændret resultat. Det vil sige, at 31 – over en tredjedel af de kapitalfond-ejede virksomheder – måtte konstatere resultatforværring på trods af den generelle konjunkturforbedring i 2010.

Selvproklameret vækstformel

Danish Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) havde ellers proklameret, i en undersøgelse under overskriften "Kapitalfonde har vækstformlen", at:

- "2010 bød på stor fremgang for de danske kapitalfondsejede virksomheder. I en tid med recession bør det vække omtanke hos de politiske beslutningstagere at se sådan en governancemodel for vækst og indtjening.”

Men selv om de kapitalfond-ejede virksomheder generelt gik frem i 2010, så bød de ved enkeltvis vurdering på et broget billede.

Vindere og tabere

Blandt de bedste i 2010 var Dansk Kapitalanlæg og Nordic Capital. Axcel gjorde det også pænt, trukket af et godt år for Pandora.

Samtidig har Økonomisk Ugebrev kunnet identificere en hård kerne på mellem 10 og 20 virksomheder, der – målt ud fra 2010-tallene – er i så betydelige problemer, at de både måtte konstatere underskud og resultatforværring i 2010. Mange af disse virksomheder har haft betydelige underskud i adskillige år.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 3.

Grønne løsninger

Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. Læs mere her

Vi modtager:
Slagtehusgade 4-6     1715 København V     Tel: 70 23 40 10     kontakt@aktieugebrevet.dk