Selskaber udfordres på lukrativ privatforsikring
Forsikringsmæglerne, som de seneste år har haft enorm succes med at presse priserne på erhvervsmarkedet, vil nu tage kampen op med forsikringsselskaberne, og deres mål er at skaffe langt billigere forsikringspræmier til private danskere.
Forsikringsmæglernes store 'hurdle'
Problemet er blot, at forsikringsselskaberne står i vejen for at lade mæglerne rådgive private kunder, og dette selv hvis kunden ønsker en uvildig rådgiver. Det betyder i praksis at private danskere skal betale for rådgivning to gange, både til selskab og til mægleren for at udføre den samme opgave. Forsikringsselskaberne vil med andre ord ikke lade kunderne få rådgivning andre steder end hos deres egne rådgivere.
Mæglerne appellerer derfor til regeringen om at ændre lovgivningen. Flemming Kosakewitsch fra Forsikringsmæglerforeningen undrer sig over hvorfor det kun er i Danmark, at konkurrencen på markedet halter. Han peger på konsekvenserne ved forsikringsselskabernes dominans:
- "Så nægtes danskerne en uvildig rådgivning omkring deres forsikringer, der nemt kan løbe op i tyve tusind årligt for en husstand. Det betyder, at der ikke er kvalificeret konkurrence. Når forbrugeren oven i købet ikke kan gennemskue markedet, så ender man ofte med at betale alt, alt for meget for sine forsikringer.”
Det har fået Forbrugerrådet til at efterspørge ny lovgivning.
Forsikringsselskaber afviser mangel på konkurrence
I de største forsikringsselskaber ser man ikke det store behov for, at private kunder har brug for særlig rådgivning om forsikring. Erhvervsmarkedet, hvor mæglerne har haft stor succes, og privatmarkedet, kan ikke sammenlignes, mener forsikringsselskaberne.
I dag kan private benytte sig af en privatassurandør hvis der ønskes ekstra rådgivning, men flertallet af forsikringer sælges via telefon eller internettet. På den baggrund har Tryg ikke oprettet en mæglerbetjent afdeling lyder det fra koncerndirektør Lars Bonde.
Grønne løsninger
Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. Læs mere her








