Udsigt til bunkebryllup i finanssektoren

30. august 2010, 11:42

Sådan lyder vurderingen overfor Økonomisk Ugebrev fra en ække finanseksperter, der arbejder med bankfunding i det professionelle marked. Samtidig påpeges det, at staten kan blive tvunget til at forlænge obligationsgarantierne ud over 2012 for at forhindre en række banksammenbrud.

Ud over øgede kapitalkrav fra Basel III-revisionen tillægges det især stor betydning, at de aktuelle statsgarantier for låneoptagelse under Bankpakke II til at sikre likviditeten efter 1. oktober 2010, skal betales tilbage senest om tre år, altså ved udgangen af 2013. Vurderingen er, at det for store dele af banksektoren bliver meget vanskeligt - og for en håndfuld finansielle virksomheder nærmest umuligt - da bankerne samtidig skal til at gentænke deres forretningsmodeller på grund af pres på indtjeningen over hele linjen de kommende 3-5 år. 

Oplagt at banker går sammen
Især BRFkredit, FIH Bank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank og Århus Lokalbank står efter det oplyste med særligt store udfordringer. Vurderingen er, at det vil være oplagt, at to eller flere af de nævnte virksomheder går sammen, dels for at høste de oplagte synergier på omkostningssiden, dels for at styrke kapitalgrundlaget og muligheden for ekstern funding via en højere kreditrating, og dels for at opnå en stærkere distributionsplatform. Ikke mindst BRFkredit anses aktuelt for at være udsat på grund af en meget svag distributionsplatform (kun EDC mæglerne) og markant svækket konkurrencekraft efter en ringere kreditvurdering end konkurrenterne Nykredit og Realkredit Danmark. 

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Nr. 26 - 2010

Grønne løsninger

Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. Læs mere her

Vi modtager:
Slagtehusgade 4-6     1715 København V     Tel: 70 23 40 10     kontakt@ugebrev.dk