Onsdag d. 10. marts 2010
« Tilbage til nyheder

Firmapensionskasser giver op

18. jan. 2010

En række af landets mindste pensionskasser er kommet i så alvorlige vanskeligheder, at de har været nødt til at nedskrive pensionen for deres medlemmer. Finanskrisen har barberet så voldsomt i medlemmernes formuer, at pensionerne i 2009 er blevet nedskrevet med helt op til 20 procent. Det er blandt andet tilfældet i J. C. Hempels Pensionskasse og Berlingske Tidendes Pensionskasse. Nedskrivningerne betyder mindre i udbetalte pensioner til medarbejderne og tidligere medarbejdere, som er medlemmer af ordningerne.

Der er især tale om firmapensionskasser, som er oprettet
og drives af almindelige danske erhvervsvirksomheder.
Det er gamle pensionsordninger til virksomhedernes egne
ansatte, som gennem flere år har været presset både af
administrative byrder og nu også finanskrisen. Men i 2009
er presset på flere blevet så stort, at virksomhedernes ikke
længere vil stå økonomisk bag deres pensionskasser.


Firmakasserne kaster håndklædet i ringen
Det har medført, at flere firmakasser ikke længere kan garantere
medarbejdernes pension, som er blevet direkte
forringet. Firmapensionskasserne er dermed i en så håbløs
situation, at de nu har valgt at kaste håndklædet i ringen
og lade sig sælge til store kommercielle pensionskasser.
”Problemet var, at aktierne faldt så meget under finanskrisen,
at vi stærkt nærmede os den tilladte solvensgrænse.
Det betød, at vi måtte sælge alle vores aktier, ellers
var finanstilsynet kommet efter os, hvilket de også gjorde.
Derfor nedskrev vi værdien af medarbejdernes pension i
efteråret. Nu er vi gået i gang med at undersøge markedet
og har bedt tre store pensionsselskaber komme med et
nyt tilbud til vores medlemmer,” siger bestyrelsesformand
Flemming Spove fra J.C. Hempels Pensionskasse.
Firmaet J.C. Hempel, der sælger maling, ønskede nemlig
ikke at hjælpe til med økonomiske midler, da pensionskassen
fik alvorlige vaskeligheder i efteråret.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Nr. 02 - 2010

Debat

Der er ikke skrevet nogen kommentarer endnu.

Tilføj kommentar

Dit navn:
Din e-mail:
Kommentar:
 

Joblinks fra Jobzonen

Kompendier om Topledelse

Økonomisk Ugebrev | Slagtehusgade 4-6 | 1715 København V | Tlf. 70 23 40 10 | kontakt@ugebrev.dk