Onsdag d. 10. marts 2010
« Tilbage til nyheder

Pensionsselskaber bryder hjælpepakke-aftale

25. jan. 2010

Dele af den danske pensionssektor er nu i direkte konflikt med den stabilitetspakke, der har hjulpet hele branchen gennem finanskrisen. Selvom selskaberne har lovet at sikre kundernes opsparing bedre, går de nu i statsstøttet konkurrence om kontorenterne for at tiltrække nye kunder. Sagt på en anden måde, så tager de større risici med eksisterende kunders opsparing for at kapre nye kunder.

"Når man hæver kontorenten og argumenterer for, at
det er af konkurrencemæssige årsager, så er det en rød klud
i ansigtet på de intentioner, der lå bag stabilitetspakken. De
var at styrke kundernes pensioner. Der er ingen tvivl om, at
selskaberne suverænt selv sætter kontorenterne. Men de
skal passe på med, hvad de gør. Næste gang er der måske
ingen, der vil komme branchen til hjælp, hvis der opstår
problemer. Her må man blot erkende, at hukommelsen er
kort, hvad angår hjælpepakker," siger direktør Kim Valentin
fra Finanshuset, der er en uafhængig rådgiver.


Musketered er brudt
Mod at få nedskrevet pensionshensættelserne til kunderne,
lovede pensionsbranchen myndighederne at sætte konkurrencen
i bero. Alligevel startede krigen på kontorenterne i
forrige uge, da flere selskaber hævede den for 2010. Danmarks
største pensionsselskab Danica samt Nordea Liv &
Pension gjorde det først - og så kom SEB Pension.
Det fik Finanstilsynet til at reagere allerede dagen efter
i med en undersøgelse af grundlaget for stigningerne
i kontorenterne.
"Intentionen med stabilitetspakken var, at selskaberne
skulle være tilbageholdne i to år med at hæve kontorenterne.
Der blev indgået en musketered mellem pensionsselskaberne
og regeringen om, at branchen skulle
konsolidere sig, og der er ingen tvivl om, at den ed er
brudt med de nylige stigninger i kontorenten," siger den
uafhængige pensionsrådgiver Jørgen Svendsen.


Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Nr. 03 - 2010

Debat

Der er ikke skrevet nogen kommentarer endnu.

Tilføj kommentar

Dit navn:
Din e-mail:
Kommentar:
 

Joblinks fra Jobzonen

Kompendier om Topledelse

Økonomisk Ugebrev | Slagtehusgade 4-6 | 1715 København V | Tlf. 70 23 40 10 | kontakt@ugebrev.dk