Parken foran stor nedskrivning på kontortårne
Den storstilede redningsplan for Parken Sport & Entertainment står og falder med værdiansættelsen af underholdningskoncernens ejendomme, som revisorerne fra KPMG skal godkende. Meget tyder på, at Parken står til meget store nedskrivninger på de kontortårne, som ligger i tilknytning til det nationale fodboldstation på Østerbro.
Det vurderer Økonomisk Ugebrev i denne analyse, udarbejdet
på baggrund af Parkens egne salgsprospekter, udlejningsopstillinger
og uafhængige mægleres vurderinger af de
generelle markedsvilkår.
Der kan blive rokket alvorligt ved den redningsplan,
som de store aktionærer, især Lønmodtagernes Dyrtidsfond
og Parkens bankforbindelse, Nordea, har lagt frem.
Meget vil afhænge af, hvad KPMG vil gå med til omkring
værdiansættelser af ejendommene i årsrapporten og det
efterfølgende prospekt, som skal danne grundlag for en
kapitaludvidelse på en halv mia. kr. Som det fremgår af
dette tema om erhvervsejendomsmarkedet, er der for tiden
ekstrem stor usikkerhed om værdiansættelserne, da
der på grund af de vanskelige finansieringsmuligheder
ikke findes noget effektivt marked.
Konklusionen er, at Parken meget vel kan komme til
at brænde inde med tre kontortårne til en bogført værdi
af 500 mio. kr., hvor den aktuelle markedsværdi næppe er
højere end 300-400 mio. kr. En nedskrivning i det kommende
årsregnskab på 100-200 mio. kr. vil fjerne en stor
del af Parkens aktuelle bogførte egenkapital på 313 mio. kr.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Nr. 05 - 2010
Debat
Der er ikke skrevet nogen kommentarer endnu.


