PRESSEMEDDELELSE 11/5-2011

ØKONOMISK UGEBREV I OFFENSIV EFTER SUCCESFULD TURN AROUND

Moderselskabet Økonomisk Ugebrev A/S kom ud af 2010 med et driftsresultat før afskrivninger på plus 86.000 kr., hvilket var det første driftsoverskud i selskabets historie, viser årsregnskabet. Fremgangen afspejler, at selskabet nu har gennemført et succesfuldt turn around, hvor bladkonceptet efter en fokusering er tæt på at være tilstrækkelig målrettet, og hvor omkostningsstrukturen er effektiviseret. Efter driftsunderskud i den første halvdel af 2010 var anden halvdel af året måned for måned præget af solide positive resultater.

Driftsunderskuddet på 71.000 kr. efter afskrivninger skyldes hovedsageligt afskrivninger på goodwill, som selskabet bogførte efter købet af aktiverne ud af konkursbo i efteråret 2008. Selskabet overtog således de eksisterende kunder, som havde forudbetalt et betydeligt beløb i abonnementsbetaling. Ved at overtage denne leveringsforpligtelse måtte selskabet bogføre en modsvarende aktivpost i form af goodwill. Det er denne goodwill, der nu afskrives over en årrække, men som bekendt ikke har nogen likviditetseffekt.

Selskabet er i efteråret 2010 trådt ind i en offensiv og ekspansiv fase, hvor der anvendes betydeligt flere ressourcer end tidligere på salg og markedsføring. Selskabet mærker en solid interesse i erhvervslivet og i den finansielle sektor for mere dybde og perspektiv i den redaktionelle dækning end det, dagbladene typisk leverer.

Indkøringen af et nyt internetbaseret administrationssystem har reduceret administrationsomkostningerne betydeligt.

Samtidig har salgsorganisationen fået langt bedre overblik over kundesammen- sætning, storkunder og kundegrupperinger med stort salgspotentiale. Der er arbejdet intensivt med at systematisere de mest oplagte målgrupper, og der er arbejdet målrettet med bearbejdning af disse med henblik på abonnementssalg.

Redaktionelt er der arbejdet videre med at fokusere indholdet, og læserundersøgelser viser tilfredsstillende læsertilfredshed: 83% læser Økonomisk Ugebrev, fordi det giver mere dybe og perspektiv end dagbladenes er-hvervsdækning. 92% af læserne finder nytteværdien af Økonomisk Ugebrev tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

Driftsresultatet for moderselskabet anses for delvist tilfredsstillende.

Der forventes et positivt driftsresultat før afskrivninger i 2011. Omsætningen forventes forøget betydeligt, dels på grund af større abonnementssalg, dels på grund af større annoncesalg. Overskuddet forventes ikke at stige tilsvarende, da forøgede salgsomkostninger udgiftsføres med det samme, mens indtægterne periodiseres over abonnementets løbetid. 

For koncernen som helhed (moderselskab plus datterselskabet Nyhedsbrev for Bestyrelser ApS) er det målsætningen i 2011 at opnå en overskudsgrad før afskrivninger på mindst 10 procent og en salgsvækst på mindst 30 procent. Målsætningen for omsætningsvækst er opfyldt i regnskabsårets første tre måneder. Fra 2012 er det målsætningen at opnå en overskudsgrad på mindst 20 procent og en fortsat omsætningsvækst på 30 procent, som især vil blive baseret på nye segmenterede udgaver af Økonomisk Ugebrev.

Selskabet udgiver nyhedsbrevet, Økonomisk Ugebrev samt Nyhedsbrev for Bestyrelser gennem det 100% ejede datterselskab, Nyhedsbrev for Bestyrelser ApS.

Ved regnskabsårets udgang er Økonomisk Ugebrev A/S 100% ejet af direktør, chefredaktør Morten W. Langer via dennes holdingselskab.

 

For yderligere info kan Morten Langer kontaktes på mwl@bestyrelsen.dk.

Grønne løsninger

Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. Læs mere her

Vi modtager:
Slagtehusgade 4-6     1715 København V     Tel: 70 23 40 10     kontakt@aktieugebrevet.dk