Adskillige af Danmarks største virksomheder er i disse måneder markant ramt af det største paradigmeskift på de globale markeder, der er set siden 2009.

Antagelser og grundvilkår, der har præget de globale markeder siden finanskrisen toppede, begyndte for alvor at ændre sig i 2015. Ændringen ser ud til at blive endnu mere udpræget i 2016. Hvor finanskrisen leverede en ny virkelighed, en New Normal, så kan 2016 blive året hvor en New Normal version 2 for alvor slår igennem.

Mange virksomheder har fået mere eller mindre bitre smagsprøver på den nye virkelighed, som for alvor kan sætte sig igennem i år:

Brik-landene bremser op: Kinas vækst er sandsynligvis bremset op til under 7 procent i 2015 og kan falde mod 6 procent i 2016. Det er stadig højt, men det rammer hårdt i takt med at landet skal re-orienterer sin økonomi væk fra eksport i retning af indenlandsk service og forbrug. Rusland og Brasilien har oplevet kraftige opbremsninger på grund af faldende råvarepriser. Carlsberg og Rockwool er trykkede af opbremsningen i Rusland og af en halvering af værdien af den russiske rubel over et par år, og adskillige danske virksomheder, for eksempel NKT, har skruet kraftigt ned for ambitionerne i Kina.

Energi- og råvarepriser falder: Danske virksomheder fra A.P. Møller-Mærsk og Dong til stribevis af mindre firmaer er påvirkede af faldende priser på råvarer og energi. Mens en del råvarepriser cyklisk kan løfte sig igen, kan de lavere oliepriser være en forsmag på en fremtid, hvor verden gradvist bliver mere miljøbevidst og mindre afhængig af den olie, som nu strømmer så rigeligt. Dong forsøger nu – før en eventuel børsnotering – at gøre sig strategisk fri af olien, og i A.P. Møller-Mærsk synes udsigten for olie- og gasaktiviteterne usikre.

Nye geopolitiske spændinger: Regimerne i Rusland og Kina ønsker i højere grad at sætte sig igennem som stormagter blandt andet for at bevare deres popularitet trods faldende økonomisk vækst. Det giver spændinger på den globale politiske scene. Dansk landbrug og Carlsberg og Rockwool er allerede ramt af de sanktioner, som Ruslands aggressive udenrigspolitik har medført.

Mere populisme: Enkle, populistiske budskaber – sådan som de for eksempel repræsenteres af den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, har større tiltrækningskraft end før. Blot et eksempel på konsekvenserne: Set fra medicinalbranchens synspunkt repræsenterer også Trumps modpart, Hillary Clinton, populisme med sit fokus på de høje priser på receptmedicin i USA. Allerede i 2015 har frygten for mere pris-

kontrol på det lukrative USA-marked påvirket kurserne på danske medicinaktier.

Mere nationalisme: De populistiske partiers yndlingstema er angreb på overnationale strukturer. Selv i stærkt eksport-afhængige nationer som Tyskland, Frankrig, Sverige og Danmark ses tendenser til, at man opgiver overnationale idealer og politisk lukker sig om sig selv. Hvis Storbritannien forlader EU bliver tendensen stærkere. For danske transportvirksomheder i Europa er det allerede blevet lidt mere besværligt at komme rundt i Europa. Det indre marked, der er opbygget med så stor besvær, fungerer nu lidt mindre gnidningsløst.

Mere protektionisme: Efter årtiers tendens til liberalisering af verdenshandelen kan populismen nu udløse mere protektionisme og forsøg på at bevare arbejdspladser og styrke eksporten i de enkelte lande ved at svække valutaerne og understøtte national produktion. Kina forsøger at modvirke fald i eksporten ved at svække valutaen. For den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump er protektionistiske budskaber en vigtig del af hans tiltrækningskraft. Også det franske parti, Front National – der er stærkt styrket i 2015 – bekender sig til en protektionistisk erhvervspolitik. Disse tanker kan smitte af på mainstream-politikere.

Renterne begynder efter mange års nedtur at bevæge sig opad i takt med, at USA’s centralbank nu er vendt omkring og strammer pengepolitikken: Her er den første smagsprøve også kommet i Europa i 2015. Eksempelvist er Bloombergs indeks for euro-dominerede investment grade virksomhedsobligationer (som er den kategori danske virksomheder typisk benytter) faldet fra et toppunkt på 134,5 i april til 131,9. dermed ligger indekset stadig højt, men det flader nu ud med en nedadgående tendens efter fem år med konstante stigninger. Adgang til meget billig kredit vil i mindre grad blive en given forudsætning for store, solide virksomheders planlægning.

Effektivitets- og spareracet går ind i en ny mere intensiv fase: Selv efter intense sparekampagner i de seneste år må mange danske virksomheder – som for eksempel Carlsberg – konstatere, at deres udenlandske konkurrenter effektiviserer mindst lige så meget. Derfor går effektiviseringsprocesserne ind i en ny endnu skrappere fase med mere fokus på udnyttelse af it, robotter og virtuel produktion. Det giver også særlige chancer – for eksempel for de danske it- og maskinvirksomheder, der kan levere ydelser og udstyr, der passer ind i denne tendens.

Læs hele udgivelsen her

DEL