Kære læser
På det seneste har der været visse opmuntrende tegn for udviklingen i europæisk økonomi, som kunne indikere, at vi var forbi bunden med næsten ingen BNP-vækst i 2024. Denne fremgang kunne være understøttet af lavere oliepriser, lavere renter, solid vækst i USA og bedringstegn i kinesisk økonomi.
Derfor var fredagens Flash PMI-data for erhvervsklimaet i Europa en stor negativ overraskelse. I en kommentar til PMI-tallene fra S&P Global siger en chefanalytiker fra en tysk storbank, at (frit oversat) “Det kunne næppe være blevet meget værre. Eurozonens fremstillingssektor synker dybere ned i recession, og nu begynder servicesektoren at kæmpe efter to måneder med marginal vækst. Det er egentlig ingen overraskelse i betragtning af det politiske rod i de største økonomier i eurozonen på det seneste – Frankrigs regering er på gyngende grund, og Tyskland er på vej mod et tidligt valg.”
Videre lyder kommentaren, at ”læg dertil valget af Donald Trump som USA’s præsident, og det er ikke underligt, at økonomien står over for udfordringer. Virksomheder navigerer bare efter udsynet. Servicesektoren tog et uventet dyk, hvor aktiviteten faldt for første gang siden januar. Vi troede, at lavere inflation og højere lønninger ville øge forbruget og efterspørgslen efter tjenester, men det håb er blevet knust. Det ser ikke ud til, at der kommer et opsving lige foreløbig, da både nye ordrer og ordrebeholdninger er faldet endnu hurtigere end i oktober.”
Det er hårde meldinger, som indikerer, at vi slet ikke er ude af skoven endnu. Det eneste positive, der er at sige til det, er, at ECB nu sikkert nedsætter de korte renter hurtigere end tidligere forventet, og de lange europæiske statsrenter fik allerede fredag formiddag et hug nedad.
Forleden kom foreløbige tal fra Danmarks Statistik for BNP-vækst i 3. kvartal, som var overraskende høj på 1,2 pct. Ifølge DST bidrog eksporten denne gang ikke med et vækstbidrag, hvilket ellers har været normen. Danskernes private forbrug leverede et vækstbidrag på 0,1 procentpoint, og offentlige udgifter bidrog også med 0,1 procentpoint.
Bruttoinvesteringer leverer et vækstbidrag på 0,2 procentpoint, halvdelen fra boliger, og halvdelen fra faste erhvervsinvesteringer. Og træk på lagre bidrog med minus 0,7 procentpoint til kvartalets BNP-vækst.
Så på overfladen er det vanskeligt at se, hvor den solide BNP-vækst i kvartalet kom fra. Vi har tidligere påpeget, at BNP-tallene ikke er meget bevendte, fordi de også påvirkes af bl.a. Novo Nordisks udenlandske produktion og værditilvækst på udenlandske fabrikker.
Måske var det i virkeligheden her, hele kvartalets BNP-vækst kom fra? Og måske ser det alligevel ikke så godt ud herhjemme, som i resten af Europa.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
