Hvad var de vigtigste erhvervsbegivenheder i 2015 – set gennem Økonomisk Ugebrevs briller. Som sædvanlig har det heller ikke i 2015 skortet på opsigtsigtsvækkende begivenheder og tendenser, som Økonomisk Ugebrev har anset for vigtige for læserne og erhvervslivet generelt. Vores afsæt er at bringe artikler, som giver viden, perspektiv og ny forståelse – med henblik på at kunne inspirere vores læsere til at kunne træffe beslutninger på et mere velinformeret grundlag. Denne tænkning er tillige baggrunden for, at vi i denne årets første udgave starter med det traditionelle nytårstema om ”Globale Megatrends”. For den travle erhvervsleder kan det være vanskeligt at få det hele med i den travle hverdag, og det forsøger Økonomisk Ugebrev at råde bod på.

I denne korte nytårsstatus sætter vi fokus på dagsordenen i 2015, som vi synes var – og er – vigtige.

Dansk økonomi har fortsat et stort vækstproblem:
Selvom Nationalbanken, vismænd, skiftende regeringer og bankøkonomer over det seneste år gang på gang har fremhævet, at dansk økonomi er ude af krisen med ny fremgang, har Økonomisk Ugebrev tilladt sig at stille spørgsmål ved påstanden lige så mange gange. Vores ydmyge tilgang til makroøkonomisk analyse er, at vi forholder os til de faktiske nøgletal, især fra Danmarks Statistik. Vi spår altså ikke på grundlag af tro, håb og krystalkugler. Vi har gennem året fremhævet, at de fleste professionelle prognosemagere igen – igen – er alt for optimistiske i deres prognoser for dansk økonomi. De seneste revideret BNP-data tyder på, at vi får ret. BNP væksten i Danmark var i 3. kvartal minus 0,4 procent – og minus 1,0 procent, hvis man korrigere for en engangseffekt på 0,6 procent fra lageropbygning (som ret beset er fremtidig vækst, man låner). De mest pålidelige data for beskæftigelsen fra Nationalregnskabet får også glansbilledet af beskæftigelsesfremgang i 2015 til at slå revner. Fra 1. kvartal 2015 oplyses beskæftigelsen at være steget med 15.000 personer, mens antallet af præsterede arbejdstimer er faldet.

Seneste vækstpakker mest indholdsløse reklamenumre
Dansk økonomi har stadig ikke vundet styrke efter finanskrisen kulminerede i 2008, og det er gået hårdt ud over underskoven i dansk erhvervsliv. Skiftende regeringer har fremlagt vækstpakker med ubetydelige lapperier. Den seneste i rækken kommer fra V-regeringen. Man kunne ellers have håbet, at en ny borgerlig liberal regering kunne se et perspektiv i at tænke i bedre rammevilkår og gøre op med den planøkonomiske og søjletænknings-baserede erhvervspolitik, som SR-regeringen stod for. Den nye erhvervsminister har tilsyneladende ingen visioner, fordi den førte erhvervspolitik ligner uhyggeligt meget den tidligere erhvervsministers: Altså ingen nytænkning ud-af-boksen.
Ingen politisk fokus på det største hjemlige vækstproblem
Især er det deprimerende, at der fortsat ikke gøres noget ved det største vækstproblem herhjemme: Risikovillig kapital til start-ups og den brede underskov af SMV-virksomheder. Finanstilsynet, Nationalbanken, storbankerne og regeringen er blevet enige om historien om, at underskoven i dansk erhvervsliv har adgang til den risikovillige kapital, de har brug for. ”Der er ingen efterspørgsel efter kapital,” lyder budskabet. Måske fordi SMV-virksomhederne har opgivet at forsøge. Myndighederne har ikke undersøgt sagen grundigt, og man kan jo gætte sig til hvorfor. Den brede underskov i dansk erhvervsliv er fortsat låst fast i en visionsløs erhvervspolitik. Økonomisk Ugebrev vil i 2016 fortsætte med at fortælle denne historie.

Økonomisk Ugebrev fik Finanstilsynets blå stempel på PFA artikel, som udløste erstatningskrav på fire mio. kr
I foråret 2015 var vi fortsat ret rystede over et erstatningskrav fra PFA Pension på fire mio. kr. Advokat Michael Havemann havde på vegne af PFA udtaget stævning for en artikel i Økonomisk Ugebrev, skrevet af journalist Carsten Vitoft, som handlede om, at PFA havde pustet sin balance op med tyve mia. kr. baseret på finansielle transaktioner og altså ikke kundetilgang. Ex-topchef Henrik Heideby farede i flint midt i sin livs mediestorm, med en håndfuld andre belastende sager, og fik sin velbetalte advokat med på idèen. Som de fleste ved, endte sagen med, at PFA fik en næse fra Finanstilsynet og besked på at lave årsregnskabet om, fordi manglende oplysninger om balancevæksten kunne give regnskabslæsere et forkert indtryk af virksomheden.

Realkreditten får fortsat lov til at rundbarbere låntagerne, danskerne og erhvervslivet
Danmark har altid i særklasse været præget af branchen med svag eller ingen priskonkurrence, på grund af monopollignende forhold. Internettet har nedbrugt mange barriere i form af øget gennemsigtighed og nethandel.

Men på et punkt synes ”misbruget” af markedsdominans at være kørt af sporet, uden at skiftende regeringer, konkurrencemyndigheder og andre tilsyneladende har lyst til at håndtere problemet: Vi snakker naturligvis om de seneste års eksorbitante stigninger i realkredittens bidragssatser, som uden tvivl har været anført af branchens (kapital)svageste kort, nemlig Nykredit. I 2016 vil vi fortsat arbejde for at fremme en kulegravning af forholdene, meget gerne fra konkurrencemyndigheden.

Læs hele udgivelsen her

DEL