Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse: Medierne overser Klimarådets beton-tankegang

Sten Thorup Kristensen

mandag 08. marts 2021 kl. 14:02

Sampension vil gerne forklare nærmere, hvordan det svært forståelige afkast på alternative investeringer er beregnet. Men investeringsdirektøren konstaterer, at medlemmerne er mere optagede af investeringernes klimvenlighed end af deres afkast. Læs om det på side 5 i denne udgave af Økonomisk Ugebrev.

Forholdet er tidstypisk. Det er ikke bare Greta Thunberg og hendes mest trofaste fans, der går op i klima – det er en ægte folkesag. Almindelige danskere tænker på det, når de køber fødevarer, tekstiler, rejser, boligforbedringer og alt mulig andet, og altså når de stemmer på pensionskassens generalforsamling. Dermed går tendensen videre til de store investorer, og derfra igen videre til virksomhederne, der iværksætter milliarddyre projekter for at nedbringe deres CO2-udledning.

Det vil om få år give sit udslag i et knæk i den danske CO2-kurve, der i forvejen var faldende. Men hvis man også tror, at indsatsen bringer os tættere på at opfylde klimalovens målsætning, må man tro om igen. I hvert fald ifølge Klimarådet, der i sin nylige status pointerede, at man lægger vægt på at ”en betydelig del af reduktionsbehovet dækkes af politisk vedtagne virkemidler”. Altså: Hvis en reduktion ikke følger af en vedtagelse på Christiansborg, tæller den som udgangspunkt ikke med.

Betragtningen er udtryk for en sovjet-agtig tro på, at verden følger statslig planlægning og tiårsplaner, og at intet andet tæller. Og den fører Klimarådet til den konklusion, at regeringen er bagude med at opfylde klimalovens målsætning. Denne vurdering har samtlige medier viderebragt fuldstændigt ukritisk. Børsens chefredaktør Bjarne Corydon svinger sig i en leder endda op til at skrive, at ”regeringen har kurs mod danmarksrekord i løftebrud”.

I gamle dage var det kun Journalisthøjskolen, der uddannede journalister. I de seneste årtier har flere universiteter også samlet bolden op med den ædle tanke, at fremtidens journalister ikke bare skulle være i stand til at formidle, men også at forstå videnskab og komplicerede forhold. Det er åbenlyst ikke lykkedes, når ingen i journaliststanden sætter sig til at læse en simpel rapport med kritiske øjne. De samme medier skriver dagligt om civilsamfundets klimainitiativer, i denne uge f.eks. om, at Volvo ifølge Ritzau vil udfase benzin- og dieselbiler allerede i 2030. Men de accepterer altså, at effekten af det ikke skal med i regnestykket.

Og hvordan det går med at opfylde klimaloven? Jo, Klimarådet anerkender, at regeringen har iværksat initiativer, der vil nedbringe CO2-udledningen med 7 mio. tons om året. Men det anerkender intet af den reduktion, borgere og virksomheder selv sætter i værk.

Den slags reduktioner er formentligt særligt store for tiden. Men selv hvis de holder sig på 10 mio. tons pr. år inden 2030, sådan som tempoet har været de seneste tre årtier, er vi næsten i mål med at nå den reduktion på ca. 20 mio. tons om året i 20’erne, som klimaloven kræver.

Udbredt chikane?
Ugen bød på et eksempel mere på mediernes manglende evne til at forholde sig til det faktuelle i redegørelser: På bestilling af Det Radikale Venstre afleverede Kvinfo en rapport om sexisme i partiet, og den beskriver, at flere end hver femte i partiet har oplevet chikane – ifølge Berlingske  hovedsageligt i form af ”uønskede kommentarer og berøringer samt historier med seksuelt indhold”. Avisen beskriver det sådan, at partiet har ”betydelige udfordringer med upassende og krænkende adfærd”, og DR taler om ”udbredt seksuel chikane i partiet”.

Men er det nu også tilfældet? Man kunne også vende det sådan, at langt størstedelen ikke har oplevet nogen form for chikane, og de hændelser, der har været, har overvejende været i den milde ende, hvor de også kan være udtryk for de misforståelser, der vil ske, når mennesker mødes socialt. Skal man beskrive sådan en rapport seriøst, kan man ikke læne sig op ad politisk retorik om nultolerance. Så må man tage stilling til, hvad man betragter som en acceptabel fejlmargin.

Dansk aktiemarked på ulands-niveau
Kun få landes aktiemarkeder har i de første to måneder af 2021 performet dårligere end det danske. Berlingske  fremhæver Laos og Botswana som eksempler og lad det være tredje og sidste eksempel på, at lange uddannelser ikke er nogen motorvej til indsigtsfulde artikler. Okay, alle medier prøver at vinkle skarpt, men sammenligningen, og antydningen af at det danske aktiemarked er på ulands-niveau, er ikke desto mindre meningsløs. Man må håbe – og tro – at avisens aktieinvesterende læsere gennemskuer det.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank