Mens Nordea forventer, at Nationalbankens rente på indskudsbeviser ligger 10 basispoint højere ved udgangen af i år, forventer Danske Bank, at den ligger 10 basispoint lavere. Dermed er der en ualmindelig stor uenighed om, hvad der er i vente fra Nationalbankens side. Alle er enige om, at ECB formentlig sænker deres rente her til marts, og når det sker, vil det i sig selv mindst rentespændet mellem ECB og Danmark, hvilket må formodes at fjerne noget nedadgående pres på kronen. Men alligevel forventer Nordea altså, at også Nationalbanken inden for de næste tre måneder forhøjer renten, og dermed inden for denne tidshorisont indsnævrer rentespændet mellem Nationalbanken og ECB med 20 basispoint.

Del artiklen:

Men ser man på kronens kursudvikling den seneste uges tid, så er der tydelige tegn på at presset allerede er aftaget. Faktisk ligger kronekursen nu lige netop på den stærke side af centralpariteten, og vi skal halvanden måned tilbage for at finde en tilsvarende stærk krone. Dermed tilsiger almindelige sammenhænge, at Nationalbanken ikke i øjeblikket er aktiv i form at interventionssalg af fremmed valuta. Derimod har der formentlig været salg af fremmed valuta i første halvdel af februar, hvor der skete en gradvis og forholdsvis langsom svækkelse af kronen.

Handelsbanken vurderer, at der for hele måneden har været tale om salg af valuta for omkring 10 mia. kr. Cheføkonom Jes Asmussen forventer, at de kommende valutatal for februar, der bliver offentliggjort på onsdag, vil vise, at reserven nu er kommet ned på det laveste niveau siden 2010. Rentemæssigt forventer han i første omgang, at Nationalbanken vil lade være med at følge ECB, men han holder døren åben for, at Nationalbanken eventuelt senere på året hæver renten. Dermed placerer han sig forventningsmæssigt imellem Nordea og Danske Bank Både de bevægelser, der de seneste måneder har været i kronekursen, og de niveauer, der har været for Nationalbankens intervention, viser, at det er et ganske følsomt marked, og at forventningerne i markedet skifter ganske hyppigt. I den forbindelse betyder det givetvis langt mindre, at de kommende danske BNP-tal for fjerde kvartal måske vil have negativt fortegn. Det er i hvert fald en risiko, Handelsbanken peger på. I givet fald vil det betyde, at dansk økonomi igen er i recession. I tredje kvartal var væksten nemlig -0,4 procent.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her