Riksbankens overraskende rentenedsættelse på 15 basispoint til -0,50 procent svækkede SEK til det svageste niveau i et halvt år. I forhold til EUR blev SEK umiddelbart svækket med noget over en procent til omkring 9,60 EUR/SEK, men har efterfølgende stabiliseret sig omkring 9,47 EUR/SEK. I dansk regning er det under 79 øre for en SEK. Baggrunden er som i mange andre lande, at inflationen ser ud til at blive lavere end tidligere forventet, og det er netop for at forsøge at presse inflationen opad, at Riksbanken reagerer så voldsomt. Samtidig med renteændringen nedreviderede Riksbanken inflationsforventningen for i år – fra 1,7 procent til 1,3 procent. Nordea vurderer ligeledes, at inflationen i år bliver 1,3 procent. Men Nordea peger i en vurdering på, at Riksbankens skøn for næste år er for positivt. Her nedreviderede Riksbanken forventningen fra 2,2 procent til 2,1 procent, hvor Nordea forventer 1,6 procent.

Del artiklen:

Den ekstremt lave inflation er til trods for, at der er en særdeles pæn økonomisk vækst, der i år ventes at lande på 3,8 procent, ifølge Nordea. Men til trods for dette er det altså særdeles svært at få inflationen op. Ifølge Nordea er det den globale lave inflation, der gør det svært. Det betyder at der også fremover er forventning om, at Riksbanken vil være på den bløde side, og altså kan finde på yderligere lempelser eller direkte tiltag i markedet for at modvirke eventuelle tegn på at SEK bliver styrket. Riksbanken forventer nu tidligst, at renten bliver hæ-vet medio 2017. For bare to måneder siden forventede Riksbanken at den første renteforhøjelse kunne komme omkring årsskiftet 2016/17. Handelsbanken peger på, at renteændringen også skal ses som et værn mod en styrkelse af SEK, hvis ECB til marts sænker renten.

EUR/USD bevæger sig op mod øverste grænse i intervallet 1,050-1,144. Denne grænse har gennem det seneste år vist sig at være meget modstandsdygtig, og et eventuelt brud vil derfor signalere en væsentlig ændring af forholdet mellem euro og dollar.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her