Danske pengeinstitutter udviste sidste år stærk fremgang i forrentning af egenkapitalen. Men der er stadig et stykke vej til bankernes egne målsætninger. Målt på dette centrale nøgletal er der stadig mange banker og sparekasser, der kun præsterer middelmådigt. En bekymrende kendsgerning i et i øvrigt godt år.

Målt på forrentningen af egenkapitalen er der et udskilningsløb i gang for danske banker og sparekasser, hvor der bliver stadig større forskel på de bedste og de ringeste. Set under et har bankerne i 2016 løftet forrentningen af egenkapitalen betydeligt i forhold til året før. Det er en god nyhed for sektoren, for netop forrentningen af egenkapitalen efter skat er det centrale sammenligningstal i sektoren. De fleste pengeinstitutter præsterer dog fortsat en forrentning, der ligger under de målsætninger, som er blevet toneangivende for branchen.

Fremgangen er klar nok: 20 af de 39 institutter, der indgår i Økonomisk Ugebrevs årlige Bankrating, en performance-ranking af pengeinstitutter, har i 2016 opnået en egenkapitalforrentning på minimum 8 procent – mod 14 banker i 2015. Altså er yderligere seks banker rykket op i sugerligaen. 11 af de 39 har opnået en forrentning på over 10 procent, mod kun fire i 2015. Kun et institut må i 2016 melde om negativ forrentning mod fem i 2015. Medianen for egenkapitalforrentningen er for de 39 løftet til 8,2 procent fra 6,2 procent.

Den bredt funderede fremgang illustreres også af, at de institutter, der i 2016 har løftet forrentningen godt over 10 procent, udgør en blandet gruppe. Den rummer større og store banker som Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, og Ringkjø-bing Landbobank. Men også en stribe mindre pengeinstitutter er kommet pænt med i 2016. Ikke mindst Lån & Spar, Skjern Bank, Basisbank, Frøs Herreds Sparekasse, Lollands Bank og Broager Sparekasse udmærker sig i 2016 med en flot fremgang i egenkapitalforrentningen.

Største banker er bedst

De største banker hævder sig dog mest konsekvent og det er også netop de store banker, der typisk har fastsat målsætninger for deres forrentning. Danske Bank vil nå en egenkapitalforrentning på 12,5 procent. Jyske bank vil levere et langsigtet afkast af egenkapitalen på 8-12 procent. Spar Nord Bank vil nå 9-11 procent efter skat. Sydbank vil realisere en egenkapitalforrentning på minimum 12 procent efter skat eller være i top tre blandt de seks største banker. Nogle få mindre og mellemstore banker er begyndt at følge de store med målsætninger for forrentningen, men de har typisk sat bommen lavere: Nordjyske Bank vil senest i 2018 opnå en egenkapitalforrentning før skat på 9-11 procent (i 2016 nåede banken 8,5 procent før skat og 6,9 procent efter skat). Lån & Spar Banks basisindtjening skal forrente egenkapitalen med ”4-6 procent over renten på en tiårig statsobligation.”

Hvis man tager de store bankers målsætning om afkast efter skat på mellem 8 og 12 procent som et udtryk for investorernes almindelige forventninger til pengeinstitutter (alt efter deres risikoprofil), så er det stadig omkring halvdelen af disse banker, der ikke leverer en tilstrækkelig forrentning. Otte af dem ligger endda under seks procent. I nogle institutter antyder afkastet, at de (stadig) kæmper med særlige udfordringer: Afkastet ligger fortsat under seks procent i Nykredit Bank, i Vestjysk Bank, i Den Jyske Sparekasse, i Danske Andelskassers Bank, i Alm. Brand Bank, i Østjysk Bank, i Pensam Bank og i Saxo Privatbank. Se tabel.

Tilfredse med beskedent afkast

Organisationen Finans Danmark har da også peget , at forrentningen af egenkapitalen i banker og realkredit fortsat ligger på under to tredjedele af forrentningen i større børsnoterede virksomheder. Det er tankevækkende, at stribevis af mindre og mellemstore banker, ifølge deres årsrapporter betegner resultater, der modsvarer forrentninger på syv procent af egenkapitalen og mindre, som ”tilfredsstillende” for et år, der har leveret ganske gode vilkår for branchen. Spørgsmålet er: Skaber bankerne på længere sigt tilstrækkeligt afkast til at være interessante for investorerne, til at de kan bekoste offensive initiativer på markedet og til at gøre dem til aktive deltagere i konsolideringen af branche?

Morten A. Sørensen
Research: Birk Houmann Løfquist

læs hele udgivelsen her

 

 

DEL