Del artiklen:

Myndighedsregulering i den finansielle sektor går nu hårdt ud over effektiviteten i det danske obligationsmarked. Omkostningen bliver sandsynligvis, at der sker betydeligt større bevægelser i obligationskurserne, når markedet bliver nervøst eller det modsatte. Samtidig kan det betyde udvidede kursspænd, som låntagerne skal betale, og muligvis forhøjede kurtagesatser på grund af mæglernes øgede risiko ved at holde obligationer.

Først og fremmest står realkreditobligationerne i skudlinjen, og reguleringen kan i sig selv betyde stigende boligrenter, vurderer obligationshandlere i den finansielle sektor, Økonomisk Ugebrev har talt med. Det betyder ikke, at man ikke i sektoren har forståelse for, at der er kommet regulering efter finanskrisen. Men holdningen er, at reguleringerne er ved at tage overhånd.

Både låntagere og investorer skal altså vænne sig til, at konsekvensen af reguleringerne bliver en mindre effektiv prisdannelse på obligationer og større udsving i kurserne. Det kan virke paradoksalt, fordi kravene netop er indført for at stabilisere den finansielle sektor, og altså dermed kommer til at virke modsat hensigten. Udviklingen understøttes af resultaterne i Økonomisk Ugebrevs årlige BørsmæglerRating for obligationsmæglere, hvor der er en klar tendens til, at de finansielle udbydere er blevet ringere til at stille skarpe priser.

Den skærpede regulering betyder, at bankerne i stor stil reducerer deres handelsbeholdninger af børsnoterede obligationer, hvor risikovægtene er blevet forøget. Eksempelvis viser Danske Banks seneste regnskab et fald i netop handelsbeholdningen af obligationer fra 325 mia. kr. til 194 mia. kr. i løbet af 2015. Det svarer til en nedgang på 40 procent. Det er ikke kun i Danske Bank, at denne udvikling er til stede. Også Nationalbankens statistik viser. at pengeinstitutternes beholdning er faldet markant det seneste år. På sektorniveau er der tale om et fald på 25 procent det seneste år.

Svært at gennemskue
Der er bred enighed i branchen om, at dette markante fald i beholdningen er en følge af reguleringstiltag. I først omgang er det de såkaldte LCR-regler, der tilsiger, at pengeinstitutterne skal holde en vis mængde ultralikvide obligationer og kontanter som buffer. Her er det kun de allermest likvide obligationer, der må tælle med. Det betyder, at en række realkreditobligationer ikke tæller med. Men der er også en række andre reguleringskrav, der spiller ind, bl.a. CRD-4 (Basel). ”Problemet er nu, at der er så mange reguleringer, at det kan være svært at gennemskue, om nogle af dem i virkeligheden går i hver sin retning. Derfor er der behov for at stoppe op, inden man kommer til at gå for langt,” lyder en vurdering.

”Samlet betyder det, at de interne omkostninger ved at have en stor handelsbeholdning er blevet større. Derfor er der tendens til, at bankernes beholdninger er blevet reduceret. Derfor kan det tage længere tid at handle store beløb rundt i dag. Markedet er blevet mere trægt, hvilket nogle markedsdeltagere vil opfatte som nedsat effektivitet,” siger Jakob Skinhøj, der er chef for obligationsanalyse i Nykredit.

Fælles for de mange reguleringskrav er et ønske om, at pengeinstitutterne skal have en højere kapitalandel, for på den måde at opnå højere finansiel sikkerhed i turbulente perioder. Kapitalen måles i forhold til en risikojusteret balance. ”Bankerne har set på både tælleren og nævneren i dette regnestykke. De fleste pengeinstitutter har været gennem den øvelse, der handler om at gøre tælleren større, blandt andet ved at skaffe kapital, eksempelvis i form af coco-bonds,” siger en ekspert. Næste skridt er så at gennemgå forskellige måder at reducere balancen på. Her har pengeinstitutterne generelt gjort, hvad de kan for at opdatere forskellige interne modeller.

Nogle pengeinstitutter har muligvis optimeret for meget. Eksempelvis viste Finanstilsynets gennemgang af Nordeas solvens i november, ”at koncernen havde foretaget en række ændringer af sin brug af IRB metoden, som reducerede koncernens opgjorte kapitalbehov væsentligt. Finanstilsynet fandt, at nogle af disse ændringer ikke burde være foretaget uden en forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Endvidere fandt Finanstilsynet, at koncernen ikke tilstrækkeligt havde belyst eller taget højde for afledte risici og usikkerheder ved den ændrede opgørelse af kreditrisikoen. Endelig fandt Finanstilsynet et behov for at øge kapitalbehovet vedrørende Nordea Bank Danmark koncernens koncentrationsrisiko på kreditområdet,” skriver Finanstilsynet.

”Det betyder, at den knap, der nu kan skrues på, er en reel nedbringelse af balancen ved f.eks. at reducere obligationsbeholdningen,” siger en ekspert. Effekten er en forringelse af likviditeten i markedet, og dermed også en pil entydigt nedad, når det gælder effektiviteten i markedet.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her