Kunstig intelligens og robotter er fundamentalt ved at ændre arbejde og ledelse, herunder den måde virksomheder tænker operationel strategi på. Medarbejderen bliver en selvkørende agent, og lederen skal styre vekselvirkningen mellem individer og datastrømme, vurderer Forrester i ”The Future of Jobs, 2025, Working Side By Side With Robots.”

Del artiklen:

Medarbejdernes rolle vil fokusere på de unikke menneskelige egenskaber. En salgsmedarbejder i detailhandlen skal således indtage en værtsrolle, hvor jobbet først og fremmest handler om relationer.

Samtidig skal medarbejderne vænne sig til en ny arbejdsdeling. En virtuel assistent vil tage sig af opgaver som analyse, research og scenarier. Medarbejderens job er at få mest muligt ud af samarbejdet.

Aktuelt topper udviklingen på Gartners Hype Cycle, og pengene flyder. Tal fra CBInsights/Bloomberg fortæller om en mangedobling af venture kapital til Artifical Integgigence (AI), og antallet af startups er vokset tilsvarende. Kapitalindskud i AI bliver fordelt på mange områder. Her er eksempler fra nogle af de mest markante brancher:

Finans: Kensho er kunstig intelligens, der svarer på komplekse spørgsmål om finans, og målet er reducere menneskelig indblanding til et minimum. Dermed kan Kensho gøre en stor del af Wall Street arbejdsløs . Teknologien er udviklet af studerende fra MIT og Harvard, med kapital fra blandt andet Google og Goldman Sachs. Kensho kører statistikker, sproganalyser og selvlæring på én gang. Den er således i stand til at veje alle faktorer, fra vejrforhold til nøgletal, i realtid og træffe den mest objektive beslutning. Teknologien bag Kensho betyder, at maskinen konstant bliver bedre til at selv at spotte problemer og løsninger, længe før analytikeren.

Elektronik: Siemens’ fabrik i tyske Amberg er en af verdens mest automatiserede. Det er Industrie 4.0 i praksis. Det primære produkt er komponenten PLC, Progammable Logistic Controls, der indgår i fremstilling af blandt andet biler og forbrugerelektronik. Computere varetager 75 procent af værdikæden. Systemet bestiller selv reservedele, foretager produktkorrektioner og procesforbedringer uden menneskelligt initiativ. Resultaterne er dramatisk øget produktivitet med en fejlrate på 0,001 procent. Samtidig forbedres innovationen takket være teknologien. Virksomheden er i dag så digitaliseret, at alle data er til rådighed på kryds og tværs. Software til PLM (Product Life Cycle Management) sørger for, at nye produkter og processer afprøves virtuelt, vel at mærke gennem hele værdikæden. Dermed er en stor del af de typiske fejl fjernet, før man kommer til hardwaren.

Logistik: Amazons robotudfordring er anderledes end i industrivirksomheder. Hver ordre er unik, og derfor er det svært at lave fuld automatisering. I stedet har Amazon designet et system, hvor robotter og mennesker arbejder sammen på gulvet i det store distributionshaller. Alene i 2015 fordoblede handelsgiganten antallet af robotter til 30.000. Det hele styres af Amazons ordrebehandling , der også gør brug af kunstig intelligens. Softwaren gør sit bedste for at forudsige kundens næ-ste køb, så varen afskibes, når varen bestilles, eller før. Amazon satser også på luftbårne robotter, droner, der skal levere endnu hurtigere, og som kan fungere som en integreret, automatisk del af forretningen.

Advokatvirksomhed: Kunstig intelligens er fremtiden for jurister , fordi arbejdet mest består i at indsamle information og se efter mønstre og argumenter. Det kan ”knowledge bots” i dag gøre meget bedre, og juristen kan nøjes med at være inde over den endelige vurdering. Men også hvad angår selve beslutningsdelen møver kunstig intelligens sig ind. Det London-baserede advokatfirma Hodge Jones & Allen bruger predictive analytics til at beregne scenarier med forskellige udfald, herunder økonomiske konsekvenser for klient og advokat. Dermed reducerer advokatfirmaet andelen af tabte sager og penge, før man går i retten. Den kunstige intelligens inddrager også kvalitative parametre, som advokaternes kompetencer og de personlige omstændigheder i sagerne.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her