To vidt forskellige nichebanker, Basisbank og Merkur Andelskasse, har i 2016 været bedst til at skabe vækst i udlån og nettorenteindtægter i et ellers trægt bankmarked. Selvom udlånsvolumen generelt er steget, så har bankerne set under et, oplevet fald i det basale eksistensgrundlag, altså rente- og gebyrindtægter.

Basisbank og Merkur Andelskasse demonstrerer, at der i 2016 skulle noget særligt til for at skabe omsætningsvækst i et vigende dansk bankmarked. De to pengeinstitutter var blandt de få, som hævdede sig i en branche, hvor udlånet nok steg, men hvor rente- og gebyrindtægter set under et var for nedadgående. Årets vækstvinder Basisbank, der ledes af Lars Thuesen, har ekspanderet ved at specialisere sig i usikrede forbrugslån (se også interview). Nummer...