Risikopræmierne på kreditobligationer og sydeuropæiske statsobligationer er på det seneste tordnet op, og stadig flere økonomer ser det som en konsekvens af, at centralbankerne har udspillet deres rolle som redningsmænd, der kan holde hånden under aktiemarkedet og den globale økonomi. På overfladen viser den globale økonomi svaghedstegn. Men det har ikke været den udløsende drivkraft bag de pludselige kursfald på aktiemarkederne i januar.

Del artiklen:

Hvis man skal forenkle scenariet, handler det om de negative renter (i den finansielle verden: NIRP –Negative Interest Rate Policy), som præger en stigende andel af det globale rente- og obligationsmarked. Negative renter har grundlæggende haft til formål at tvinge forbrugerne til at bruge deres penge nu og her, frem for at sætte dem i banken. Det har bare ikke virket. Som bekendt har den danske Nationalbank også negativ rente på 0,65 procent på indskudsbeviser, hvilket koster bankerne milliardtab hvert år. ECB kan også være på vej med negative renter, og Fed, den amerikanske centralbank, har også indikeret den vej som en mulighed. Problemet er i bund og grund, at vi sandsynligvis er på vej mod stadig mere negative renter. Nationalbanken holder stort set kun negative renter for at undgå en styrkelse af danske kroner, og derfor anvendes NIRP også i den eskalerende valutakrig.

Men hvad ligger der forude af konsekvenser af stadig mere negative renter, er ukendt land for de finansielle markeder. Interessante spørgsmål begynder at rejse sig i den finansielle verden: Hvad vil der ske, når borgere og virksomheder ikke længere vil betale renter for at have penge i banken? Hvad er alternativet – pengesedler under hovedpuden? Centralbanker og myndigheder er allerede ved at besværliggøre den vej. Eksempelvis vil ECB afvikle 500 eurosedler , og i USA tales der også om at droppe de store pengesedler . Borgere og virksomheder skal altså tvinges til at beholde pengene i banken, og betale ”renter” for det, eller at forøge deres forbrug. Et andet spørgsmål er: Vil det påvirke den finansielle stabilitet i banksektoren negativt, at en presset rentemarginal undergraver bankernes lønsomhed?

Analytikere stiller på det grundlag spørgsmål ved den globale økonomis sundhedstilstand: Hvis den økonomiske stabilitet afhænger af, at fremtidigt forbrug skal tvinges frem i tiden, altså til i dag, ved at destruere opsparing med negative renter, så står det allerede rigtig galt til. For det er lige præcis det, de negative renter gør: Det skal ikke kunne betale sig at spare op, så opsparing skal ikke lægges til side, men bruges nu. I forhold til gode, gammeldags råd om opsparing, er vi nu altså i den modsatte situation: ”Forbrug nu, drop opsparingen, så vi kan redde den globale økonomi.”

Den globale investeringsfond Pimco skriver ironiserende i en analyse: ”Central banks around the world are developing a newfound fondness for experimenting with negative interest rate policy (NIRP) despite unknown consequences and what appears to be a chilling effect on financial markets.” Videre skriver Pimco, at “the belief is that lower rates (even negative ones) are always stimulative, while higher rates are always restrictive. However, risks may increase exponentially the lower rates go and the longer they stay there.”

Om konsekvenserne skriver Pimco videre: “NIRP is a contributing factor to the financial market volatility of the past few months. And contrary to current central bank dogma, NIRP is possibly one of the major catalysts behind the tightening in global financial conditions. While NIRP undoubtedly helps lower government bond yields, which in isolation represents a loosening of financial conditions, it may be causing the opposite effect on overall financial conditions: widening of credit and equity risk premiums, increased volatility and reduced credit availability from a more stressed bank system.”

Fra SaxoBank siger cheføkonom Steen Jakobsen i en analyse af centralbankernes fremgangsmåde: ”Markedet har fuldstændig mistet tilliden til centralbankerne, som er på vej tilbage i skyggen. Og det er godt for økonomien, som kan komme tilbage til en almindelig business cycle.” I dette interview gennemgår han de seneste, klare indikationer på, at markedet ikke længere lytter til centralbankernes meldinger. Meldinger, som tidligere løftede markedet. Men som nu er virkningsløse.

Nye eksempler er ECB’s udmelding i december, som ikke havde nogen nævneværdi effekt på markederne. Herefter gik den japanske centralbank over til negative renter, hvor effekten var væk i løbet af 48 timer. Og senest viser minutes fra seneste rentemøde i Fed, at en renteforhøjelse i år i USA er usandsynlig. Heller ikke det har kørt markedet frem som tidligere.

Wall Street Journal skriver i en analyse af konsekvenserne af NIRP under overskriften ”The Doom Loop”, at de eskalerende negative renter fører direkte ned i et hul: ”In a way, the move below zero was a gamble. The theory went like this: Banks would take a hit, but negative rates would get the economy moving. A stronger economy would, in turn, help the banks recover. It appears that wager isn’t working. The consequences are deeply worrying.” Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til Nationalbanken og nogle eksperter om konsekvenser af NIRP: Nationalbanken har tidligere kaldt NIRP for ”business as usual”: Spørgsmålet: Er det stadig Nationalbankens opfattelse, at negative renter er ”business as usual” jf. denne redegørelse?

Svar fra Nationalbanken: ”Negative renter er en forlængelse af de i forvejen meget lave renter, både internationalt og herhjemme. Der er ikke indikationer på, at negative renter på det nuværende niveau virker markant anderledes end meget lave, men positive, renter. Gennemslaget på pengemarkedsrenterne og kronen har været som forventet, ligesom vi ikke har observeret væsentlige sideffekter.”

Professor i økonomi ved Århus Universitet Torben M. Andersen skriver i en mail til Økonomisk Ugebrev: ”Generelt har de lave renter betydet en ”søgning efter afkast” som har været med til at øge aktiekurserne, men også kanaliseret kapital over i alternative investeringsformer. Dette kan potentielt være destabiliserende, særligt hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget hensyn til de underliggende risici – der er således en risiko for at der opbygges en potentiel systemisk risiko (…) Som nævnt er der en risiko for ombygning af systemisk risiko grundet ”søgning efter afkast” og derfor er negative renter som sådan ikke positive – og grundlæggende afspejler det vanskelighederne ved at komme ud af krisens skygge.”

Fra Finansrådet skriver direktør Ulrik Nødgaard: ”Det er nok at strække den lidt vidt at kalde det ”business as usual”. Der er jo de facto lagt et gulv under gennemslaget til indlånsrenterne i bankerne, da almindelige kunder indtil videre ikke er blevet berørt af de negative renter, og det er med til at presse bankernes indtjening og forretningsmodel. At tage imod indlån fra den almindelige dansker er jo i dag en tilsætningsforretning.” Nødgaard vurderer dog ikke, at den finansielle stabilitet er truet: ”De lave og negative renter lægger et mærkbart pres på bankernes indtjening – ingen tvivl om det. Men de meget lave renter er jo og med til at forbedre tilbagebetalingsevnen blandt bankens kunder, så der er flere faktorer med i spil i et sådant regnestykke. Og herhjemme kommer de negative renter på et tidspunkt, hvor der er taget fat, og nedskrivninger derfor er meget beskedne. Danske banker er endvidere blandt de mest robuste og velkapitaliserede i EU. Så nej, jeg er ikke bekymret for den finansielle stabilitet i Danmark. Men det er en udfordring for indtjeningen.”

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her