Hvis nogen skulle vide, hvad erhvervslivet og lønmodtagere skal betale i skat, måtte man tro, at det var skattevæsenet selv. Men nej, sådan er virkeligheden ikke. SKAT giver nemlig både private danskerne og virksomheder forkert vejledning næsten hver anden gang, de får en henvendelse om telefonisk rådgivning. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev, hvor vi har spurgt SKAT’s kundecenter til nogle af de mest relevante og aktuelle skattespørgsmål. Det drejer sig om håndværkerfradrag, aktieavancebeskatning, fri bil, sundhedsforsikring og befordring til og fra arbejde. Kun 56 procent af gangene svarede de ansatte i SKAT korrekt, når de blev ringet op med konkrete tvivlsspørgsmål. Altså – i hele 44 procent af forespørgslerne var svaret enten helt eller delvis forkert. ”Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok, at så mange danskere får forkerte svar, når de kontakter SKAT. For virksomheder og personer, der handler på grundlag af forkerte svar, kan det være direkte tabsgivende. Den slags dårlig rådgivning ville være ansvarspådragende for rådgivere i det private erhvervsliv. Men sådan er det jo ikke hos SKAT, hvor de svar, der gives, blot er vejledende for borgerne. Det svarer vel til at fraskrive sig ansvaret for de råd, man giver. Konsekvensen er, at man mister respekten for SKAT. Borgere og virksomheder tvinges til at gå andre steder hen, hvor de ender med at betale dyrt for skatterådgivning,” siger direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, der også er borgmester i Gribskov Kommune. Hverken SKAT eller SKAT’s medarbejdere kan altså stilles til ansvar for deres mundtlige svar. Så der er ikke meget at sige til, at det kan være svært for mange danskere at finde ud af skattereglerne.

Del artiklen:

Deloitte har gennemgået Økonomisk Ugebrevs undersøgelse: ”Jeg må indrømme, jeg er overrasket over, hvor få korrekte svar, der er. Jeg har selv arbejdet i SKAT tidligere, og så dårlige synes jeg ikke, vi var,” siger skatteekspert og partner Doris Erlandsen.

Efter flere belastende sager i det danske skattevæsen de seneste år, har Økonomisk Ugebrev sat sig for at teste rådgivningen hos SKAT.

Formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen fra advokatfirmaet Plesner, siger til Økonomisk Ugebrev: ”Jeg er enig i en række af de kritikpunkter, der er rejst mod SKAT. Men jeg mener også, at det er helt nødvendigt at målrette de knappe ressourcer i SKAT til at få rettet op på de punkter, hvor der er rejst berettiget kritik. Det gør man efter min opfattelse ikke ved at kaste yderligere ressourcer ind på at besvare telefoner, som af mange grunde aldrig kan være en 100 procent garanti.” Hanne Søgaard Hansen peger dog på flere fejlkilder i forhold til sådanne undersøgelser.

Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer, som sammen behandler og træffer afgørelse i de sager, der forelægges rådet. Blandt andet behandling af principielle anmodninger om bindende svar. Netop et bindende svar til en pris på 400 kr. stykket og en ventetid på tre måneder er altså, hvad borgerne er tvunget til, hvis de vil være sikre på, at de får korrekte svar i deres skattecenter. Det er ikke bare en bekostelig og tidskrævende affære, men måske helt nødvendigt, da det i sidste ende er borgere og virksomhederne selv, der bærer det endelige ansvar for, at deres selvangivelse til SKAT er korrekt udfyldt. Det er også en af årsagerne til, at Doris Erlandsen fra Deloitte er meget kritisk, da hun ser resultatet af Ugebrevets undersøgelse. Hun har for Økonomisk Ugebrev vurderet, hvor korrekte svarene var fra SKAT’s medarbejdere. ”Når der er tale om en offentlig myndighed, bør man ikke kræve fuldstændig perfektion af sådan en undersøgelse. Men SKAT burde ligge med en korrekt svarprocent på 75-80 procent af spørgsmålene. Ellers vil jeg karakterisere det som dumpet,” siger Doris Erlandsen. En tilsvarende undersøgelser fra 2010 viste, at SKAT kun svarede rigtigt på hvert tredje spørgsmål.

Hos SKAT er man heller ikke i dag tilfredse med resultatet af den nye undersøgelse, gennemført i 2015, der altså synes at vise, at rådgivningen er blevet ringere de seneste fem år. ”Vi har et omfattende program for lø-bende at holde fokus på kvaliteten. Vi laver kvalitetstests af de svar, som gives, og vi bruger disse resultater til at målrette vores uddannelse af medarbejdere og i vores videre kompetenceudvikling. Derfor er det heller ikke tilfredsstillende, hvis vi ikke har svaret korrekt. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at skattespørgsmål ikke altid er simple at besvare. Spørgsmålene er ofte komplicerede og svarene er ofte afhængige af de konkrete omstændigheder,” siger SKAT’s nu fungerende direktør for kundeservice, Karin Berg.

Hun forklarer, at der i SKAT’s kundeservice er ansat 350 personer til at besvare spørgsmål fra borgere og virksomheder på telefon. Fra næste år styrkes området yderligere med ansættelse af nye medarbejdere og tilførsel af yderligere ressourcer. ”Vores kundecenter modtager årligt 420.000 mails og 2,8 mio. opkald fra borgerne, og vores servicemålinger viser en tilfredshed på 3,9 på en skala fra 1-5. Kravet er 3,8. Telefonservice er et område, der er centralt i SKAT’s servicestrategi, hvorfor vi selvfølgelig skal svare korrekt på de spørgsmål, vi får. Det gælder både de telefoniske henvendelser, og de mange skriftlige svar vi giver – f.eks. via mails og på sociale medier,” siger Karin Berg.

Så kan man selvfølgelig begynde at regne på, hvor mange borgere der hvert år får forkert besked fra SKAT. I de værste tilfælde blev borgernes spørgsmål slet ikke besvaret, og det får Doris Erlandsen til at reagere: ”I flere tilfælde svarer SKAT, at man som lønmodtager blot må spørge sin arbejdsgiver. For eksempel inden for kategorien fri bil svarer SKAT, at man må få en anden løsning med sin arbejdsgiver. Men det svar, de giver, må man simpelthen ikke give. Jeg bryder mig ikke om de situationer, hvor tingene er decideret forkerte,” slutter hun.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her