De danske banker går svære tider i møde på grund af pressede rentemarginaler og faldende gebyr- og provisionsindtægter, viser en gennemgang af de første bankregnskaber for 2015. I denne uge kom de første bankregnskaber for 4. kvartal 2015, og de viser samme strukturelle svagheder, selvom Nordea Danmark og Ringkøbing Landbank er meget forskellige. Økonomisk Ugebrevs analyse af regnskaberne viser følgende tendenser:

Formueforvaltning er bankernes redning: For det første er bankernes ubetingede succes forretningsområdet formueforvaltning. Nordeas såkaldte Wealth Management øgede overskuddet til 1127 mio. euro sidste år mod 905 mio. euro. året før, en fremgang på 25 procent, hvor de andre forretninger viste en flad eller negativ udvikling. Ifølge bankens factbook (side 27) kommer den største del af indtægten her fra asset management, hvor AuM er øget mere end ti procent det seneste år til 189 mia. euro. Også Ringkøbing Landbobank har strategisk satset på dette forretningsområde, hvor der har været tyve procent vækst i år og ikke mindst tilgang i den sidste del af året. Hvor bankerne generelt har set faldende gebyr- og provisionsindtægter i andet halvår, har Ringkøbing Landbobank fastholdt samme indtjeningsleje også i årets sidste to kvartaler på grund af højere indtægter fra formueforvaltning.

Udlånsmarginaler under fortsat hårdt pres: Økonomisk Ugebrev gennemgik for nylig i en artikel udsigterne for bankregnskaberne, hvor der blev tegnet et dystert billede af udviklingen i lønsomheden i kerneforretningen, nemlig bankudlån. Billedet er, at indtjeningen i bankernes udlåns- og indlånsforretning fortsat bliver undergravet stille og roligt: Nordea Danmarks nettorenteindtægter er på kun ét år faldet ti procent fra 303 mio. euro til 271 mio. euro i 4. kvartal 2015 – med nogenlunde samme indlåns- og udlånsvolumen. I Nordea koncernens retailbanking er rentemarginalen over de seneste fire kvartaler faldet fra 1,08 procent til 0,96 procent pr. kvartal. Faldhastigheden er stort set den samme i erhverv.

Udlånsvækst generelt underdrejet for bankerne:
Generelt har der i den danske banksektor været faldende udlån sidste år. Nationalbankens tal viser, at sektoren udlån til virksomheder er dykket ti mia. kr. til 329 mia. kr. og udlån til husholdninger er faldet tolv mia. kr. til 521 mia. kr. Altså samlet minus 22 mia. kr. Ringkø-bing Landbobank præsterede sidste år en udlånsvækst på hele tolv procent. Nettorenteindtægterne faldt alligevel, hvilket afspejler pres på rentemarginalen. Udlånsvæksten skyldes især to forhold, nemlig dels udlån til nicheforretningen inden for vindmøller i udlandet, og dels omskiftning af traditionelle realkreditudlån til billige boligbanklån i lokalområdet.

Omkostninger reduceres ved at spare på arbejdspladser: Udviklingen mod stadig lavere rentemarginaler og flade udlån betyder, at bankerne presses til at reducere omkostninger og effektivisere forretningsprocesser. Nordea Danmark har med stort set uændret udlån det seneste år reduceret medarbejderskaren med knap 200, til 3060 ansatte, svarende til en reduktion på godt seks procent. Ringkøbing Landbobank øgede sidste år antallet af ansatte med tolv svarende til fire procent, mens udlånet steg tolv procent. Altså indirekte en effektivisering. Det må antages, at denne tendens genfindes i de andre banker, som ønsker at tilpasse omkostninger til lavere lønsomhed.

Fortsat udlånstab, men buffer i akkumulerede tabshensættelser og tilbageførsel af tidligere tabshensættelser gavner udgiftsførte hensættelser:
Meget tyder på, at bankerne fortsat rammes af nye udlånstab, men det rammer kun i begrænset omfang regnskabets bundlinje. Nye egentlige udlånstab kan langt hen ad vejen dækkes ind af akkumulerede hensættelser. Erhvervslivets meget stabile indtjeningsforhold betyder også, at tidligere tabshensættelser i en betydeligt omfang kan tilbageføres som indtægter i regnskabet. I Nordeas danske detailforretning var de bogførte tabshensættelser i 4. kvartal mere end dobbelt så store som i 3. kvartal.

Læs hele udgivelsen her

DEL