Del artiklen:

Forskellen i pensionsselskabernes evne til at give kunderne høje fremtidige afkast på traditionelle garantiprodukter er de seneste år voldsomt udvidet. De rige selskaber er nu fire gange ”rigere” end de fattige. Store selskaber som Danica og PFA er ”fattige” og de har dermed mistet konkurrencekraft, mens de små er blevet stærkere.

Landets største pensionsselskab PFA Pension har realiseret et afkast på næsten 34 procent over de seneste fem år for de af selskabets kunder, der har det gamle pensionsprodukt med en garanti. Men da pengene skulle deles ud til kunderne, var det mindre end halvdelen, der nåede frem til kundernes pensioner.

Selskabets reserver har nemlig været så tyndslidte, at resten af pengene skulle bruges til polstring. Så kunder, der er gået på pension over de sidste fem år, ser dermed aldrig den ”sidste” halvdel af deres afkast. Situationen er den samme i Danica, der blot har betalt endnu mindre til kunderne. Også her var investeringsafkastet 34 procent, men kun ni procent er nået frem til kunderne. ”Jeg mindes ikke at, forskellen mellem rig og fattig på pensionsmarkedet tidligere har været så stor. Og derfor betyder det rigtigt meget for kunderne, i hvilket selskab man har sin garanterede pension. Det er klart, at det kan komme til at betyde meget for kunderne set over tid, og det bør kunderne informeres om. Lige nu ser vi, at nogle selskaber simpelthen har besvær med overhovedet at beholde købekraften på kundernes pension, mens andre tilskriver pensioner meget rimelige afkast på de garanterede pensioner,” siger pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad.dk til Økonomisk Ugebrev.

Det ”rigeste” selskab er Alm. Brand Pension. Rigdommen måles ud fra den såkaldte bonusgrad, der viser selskabets evne til at tilskrive kunderne pension i fremtiden. Alm. Brand har nu en bonusgrad på 23,6 procent i den bestand, der er åben for nye kunder. Det er penge, der blot venter på at blive delt ud til kunderne. I Danica er bonusgraden 5,4 procent, mens PFA ligger på 14,4 procent. Så markedets mindste selskab er næsten dobbelt så stærkt som det største – PFA – og fire gange stærkere end nummer to, Danica.

Konkurrencekraften
Sådan ser landskabet ud lige nu: De små selskaber er de rigeste, mens de store selskaber er de fattigste. Alm. Brand, Topdanmark og SEB Pension har høje bonusgrader, mens de er lave i Danica, PFA samt Nordea Liv & Pension.

”Rigdommen” i form af en ufordelt pengekasse siger noget om, hvor meget garantikundernes pensioner kan vokse i fremtiden. Som Økonomisk Ugebrev beskrev i forrige udgave , betyder det, at kunderne i de store selskaber i disse år knap kan bevare købekraften på deres pensioner, mens de små selskaber tilskriver 3-4 procent årligt på garanterede pensioner. ”Det er klart, at der er stor forskel på de tilskrivninger, vi ser på tværs af branchen i øjeblikket. Som selskab er vi så stærkt rustet, at vi forventer at kunne fortsætte mange år frem med en af markedets højeste depotrenter (tilskrivninger, Red.). Det kræver, at man som selskab har en høj bonusgrad for at være med i den konkurrence om kunderne,” siger Claude Reffs, direktør i Alm. Brand Pension. Regnestykket er rimelig simpelt: Har man en bonusgrad på tyve procent, betyder det, at man i princippet kan give kunderne fem procent de næste fire år, selv om markedsafkastet er nul alle årene. Eller hvis afkastet er to procent hvert af de næste ti år, så kan man lægge to procent oven i det afkast, så kunderne i stedet får fire procent i tilskrivning. Det giver en ganske rå form for konkurrencekraft for de små selskaber.

Det er måske en af årsagerne til, at de store selskaber helst ser alle kunderne ovre i det nye markedsrente produkt. Men her bærer kunderne selv markedsrisikoen. Så hvis markedsafkastet bliver nul de næste fire år, så får kunderne nul i tilskrivning. Bliver markedsafkastet negativ, hvilket er realistisk, så falder kundernes pensioner.

Malet op i et hjørne
Investeringsdirektør Poul Kobberup fra Danica siger, at man må skifte til markedsrente, hvis man vil have høje løbende afkast.

”Depotrenten afspejler de forventede investeringsafkast og tager naturligvis hensyn til bonusgraden. Med hensyn til de løbende markedsafkast versus depotrenten, er der ingen sammenhæng, hvilket er helt naturligt på en garanteret ydelse, som netop er kendetegnet ved at være stabil uagtet markedsbevægelserne. Danica har i en årrække fastholdt en depotrente på 1,8 procent,” lyder det fra Danica. Alm. Brand, SEB Pension og AP Pension giver alle det dobbelte – nemlig over tre procent. Se hvor rige de enkelte selskaber er her .

Carsten Vitoft

læs hele udgivelsen her

 

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her