Sensationen synes nu at være en kendsgerning: Donald Trump er vel 90 procent sikker på at blive republikanernes præsidentkandidat til november. Først og fremmest er det gode nyheder for Hilary Clinton, da meget trods alt skal gå galt, hvis ikke hun kan besejre en mand, som mere end to trediedele af amerikanerne allerede har et meget negativt indtryk af. Donald Trump bliver næppe USA’s næste præsident. Men det gør ikke det politiske jordskælv ved hans kandidatur mindre. Det republikanske parti bliver aldrig det samme igen, skøriver Jacob Kirkegård fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne kommentar.

Del artiklen:

For det første har Trump vist, at der er en ny brudflade i det republikanske parti, som overtrumfer historiske opdelinger i evangelisk kristne, security høge og business orienterede grupperinger. Donald Trump har fået sine stemmer fra flertallet af republikanere uden en videregående uddannelse fra alle grupper, og det er nok til at vinde i de fleste stater. Det republikanske parti er derfor idag opdelt primært efter indkomstklasse, og det er de lavtlønnede, som bestemmer.

For det andet er Republikanerne ikke længere det disciplinerede parti, som retter ind bag kandidaten som kan vinde. Rent faktisk er den vel nok væsentligste årsag til Trump’s store føring, at hans modstandere stadig slås indbyrdes og tager stemmer fra hinanden. Kun det gør ham i stand til at vinde stort – med kun 35-40 procent af stemmerne. Der er ikke i dag i det republikanske parti et ”establishment”, som kan presse noget som helst igennem. Ikke end gang en konsolideret modstander til Donald Trump.

For det tredje betaler den højre konservative bevæ- gelse i USA nu prisen for i de seneste 20 år at have ladet hånt om fakta og sandhed i politiske argumenter, og istedet befundet sig i et parallel univers af højreorienterede medier som FoxNews, uden kritiske spørgsmål. I den situation er det mindre overraskende, at så mange republikanske primærvalgs vælgere nu sætter kryds ved Donald Trump: Hans løgne og fordrejelser har ikke markant færre fakta end dem, resten af de højre konservative i årtier har udtalt. Så holdningen hos mange er – hvorfor ikke bare stemme på outsideren med de store armbevægelser?

For det fjerde viser Trumps forventelige sejr, at på trods af de mange rygter, så er penge ikke alt i amerikansk politik. For nok er Trump (ifølge ham selv i hvert fald) god for flere milliarder dollars. Men han har faktisk ikke brugt ret mange penge på sin kampagne til dato. Og langt mindre end for eksempelt Jeb Bush og andre, som allerede er droppet ud. For et parti, der til dato har været fuldstændig fokuseret på kapaciteten til at rejse penge til sine kandidater, er Donald Trumps evne til at skabe sig gratis publicity i de normale medier en ny og ukontrollerbar størrelse.

For det femte har republikanernes andre kandidater ganske simpelt været malplacerede som en del af denne valgkamp. Mest tydeligt har været Jeb Bush’s strategi om at blive valgt på baggrund af en stor pengetank og en række konkrete politikforslag. En helt forfejlet strategi, hvor vælgerne mest af alt blot bliver vrede. Det er også klart, at Marco Rubio – som jo på papiret var en stærk unge veltalende kandidat med udenrigspolitisk erfaring – reelt ikke har haft nogen chance for at overbevise et aldrende hvidt vælgerkorps, det primært er bekymret over latino indvandring. Kun Donald Trump har haft den rette politiske næse i denne valgkamp.

For det sjette er det klart, at med Donald Trump som kandidat vil det republikanske partis problemer med at tiltrække minoritetsgrupper kun blive endnu større: Det er tragikomisk, at et parti som efter at have tabt minoriteterne 65-35 til Obama i 2012, lovede sig selv at appelere mere til netop de grupper. For derefter at vælge en kandidat, som vil bygge en mur til Mexico, stoppe al muslimsk indvandring og direkte adspurgt – er temmelig længe om at tage afstand fra KKK. Det er nu en reel republikansk risiko for, at Hispanics bliver lige så solide demokrater som sorte amerikanere længe har været det. Sker det i så store befolkningsgrupper, kan der reelt ikke vælges flere republikanske præsidenter i måske en generation i USA.

Sidst men ikke mindst gør Donald Trumps kandidatur, chancerne for at republikanerne kan fastholde magten i Senatet temmeligt små, da en lang række republikanske senatorer uden for sydstaterne er på valg. Her er det næppe sandsynligt, at han er konkurrencedygtig, hvorfor Hillary Clinton har gode chancer for at se sit parti kontrollere ihvertfald et af Kongressens kamre, og måske nok så vigtigt det kammer, som skal godkende nye højesteretsdommere.

Alt i alt udstiller Donald Trump patologierne i det amerikanske politiske system. Der er faktisk reel chance for, at han selv, hvis han ikke vinder, kan føre til en direkte splittelse af det Republikanske Parti. Såfremt Donald Trump ikke opnår et absolut flertal af delegerede til partikonventet, kunne man nemlig nemt tænke sig, at alle de andre kandidater rotter sig sammen mod Trump og i stedet samler alle deres delegerede bag en enkelt anden kandidat. I den situation er det vanskeligt at tro, at en outsider kandidat som Trump ikke ville bryde ud og tage sine vælgere med over i et nyt populitisk parti.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her