Vil regeringen igen udlade at følge en henstilling fra Risikorådet?

Et folketingsmedlem i Folketingets Erhvervsudvalg har stillet spørgsmål til erhvervsministeren, om det har sin rigtighed, at regeringen ikke vil følge en henstilling om at øge den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer for SIFI institutter. Hertil svarer ministeren, at ”det Systemiske Risikoråd har på sit møde den 18. december 2017 henstillet til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer sættes til 0,5 pct. i 1. kvartal 2018. Udover den mulige aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer er der imidlertid andre kommende forøgelser af kravene til de finansielle virksomheders kapital, der ikke er endelig klarhed over effekterne af på nuværende tidspunkt. Det gælder krav til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), som ventes fastsat i begyndelsen af 2018 i forbindelse med arbejdet med afviklingsplaner for de systemisk vigtige finansielle institutter, og effekten af de såkaldte ”Basel IV-krav” som en ekspertgruppe regner på effekterne af for de danske institutter. Regeringen vil på den baggrund, og inden for den i loven fastsatte frist på tre måneder, samlet vurdere dels de økonomiske forhold og dels, hvordan en eventuel aktivering af bufferen vil spille sammen med de øvrige eksisterende og kommende krav.”

Nedsættelse af kapitalkravet for etablering af aktieselskaber til 400.000 kr.

I lovforslag, som er sendt til høring, hedder det, at ”formålet med lovforslaget er med afsæt i aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre at gennemføre en række konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Aftalen indeholder 35 erhvervs- og iværksætterinitiativer, der skal styrke grundlaget for den fremtidige vækst i Danmark. Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Regeringen lægger således op til at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000, da det vil lette muligheden for at etablere aktieselskaber og til at omdanne anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, til aktieselskaber, når de rammer et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab. Det kan være hensigtsmæssigt, da der generelt knytter sig en særlig tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser. Desuden lægges der op til en sænkelse af kapitalkravet for aktieselskaber for at gøre op med, at det danske kapitalkrav er højere end kravene til selskabskapital i de lande, vi normalt sammenligner os med.”

Myndigheder kan tvangsopløse selskaber, som ikke oplyser om reelle ejere

I samme lovforslag, som nævnt ovenfor, oplyses det, at ”gode erhvervsvilkår handler også om at skabe gennemsigtighed i virksomhederne og modvirke økonomiske kriminalitet. Dette sikres bl.a. ved en registrering af virksomhedens ejeroplysninger. Regeringen foreslår derfor at gøre registrering af reelle ejere til en betingelse for at drive virksomhed. Formålet er således at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde. I sammenhæng hermed foreslås det, at der indføres en mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere.”

Vækstfonden omdannes til statsligt selskab for at kunne lave erhvervsfremme, som så mange andre

I lovforslag, som er til høring, hedder det, at ”Ud over den egentlige finansieringsmæssige understøttelse af primært iværksættere samt små og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse er Vækstfonden ligeledes involveret i andre initiativer, hvor det primære formål ikke skal findes i muligheden for at skabe et egentlig afkast, men derimod i initiativernes erhvervsfremmende potentiale. Som eksempler her kan nævnes Vækstfondens medvirken til stiftelse og drift af et ”business angel” netværk`, dvs. et netværk for professionelle, mindre investorer, der specialiserer sig i investeringer i nye, mindre virksomheder, og foreningen DenmarkBridge samt Vækstfondens rolle i opbygningen af viden og statistik om venturefinansiering i Danmark og udlandet. Vækstfondens aktiviteter udgør dermed en hybrid mellem erhvervsfremme og egentlig markedsfinansiering, som ikke egner sig til at blive placeret i et egentligt aktieselskab eller i en klassisk forvaltningsmyndighed, som f.eks. en styrelse. Det er på den baggrund, at en organisering af Vækstfonden som en SOV, hvor den selskabsretlige og offentligretlige regulering finder anvendelse i det omfang, virksomhedens aktiviteter tilsiger det, er fundet hensigtsmæssigt.”