Topchefer bruger medier til at få politisk hjælp: Det er blevet en hel tendens i de seneste uger: Den ene branche og virksomhed efter den anden bruger medierne til at lancere ønsker om mere bistand fra politik og statsmagt. I Børsen vil vindmøllebranchen have bedre hjælp, og i Mandag Morgen har byggebranchen travlt med at kræve mere regulering, ”en ny bølge af lovkrav”, der kan øge omsætningen. For medierne bliver det en stadig mere påtrængende opgave at gøre sig klart, hvor aktivt de vil lade sig bruge i forskellige branchers og virksomheders lobbyarbejde. Chefredaktør Niels Lunde fra Børsen forholder sig i en kommentar tiltrængt kritisk til endnu et krav om politiske indgreb, der skal løfte en virksomheds, her Novozymes’, omsætning.

Mediernes fokus på sig selv: Da Politiken i denne uge meddelte, at Christian Jensen efterfølger Bo Lidegaard som chefredaktør på Politiken, fik det, som man kunne forudse, danske medier til at flippe ud med ”breaking news” i toppen af deres hjemmesider, som f.eks. her .

Vi fristes til at vrisse lidt: Selvfølgelig har Politikens chefredaktør traditionelt en særlig rolle i den danske offentlighed. Men hvis en anden mellemstor dansk koncern udnævnte ny chef for en af sine divisioner, ville det formentlig medføre en note. Medierne har tendens til at gå lidt i selvsving over medie-nyheder.

Sexisme i finansmediet: Den mest læste artikel på finanshjemmesiden FinansWatch var torsdag og fredag en artikel om en 33-årig dansk kvinde, der er udvalgt som et af verdens 40 største finanstalenter. Den overskrift, som fredag stadig kunne læses på Watch Mediers fællesside, var ”Finanstalent med lir på bagsmækken høster international hæder”. Man må da håbe, at det er forbløffelse snarere end begejstring, der får så mange af FinansWatchs formentlig overvejende mandlige læsere til at klikke på den underlige og sexistisk nedgørende overskrift.

Vi er alle komiske: Meget trofaste læsere af Økonomisk Ugebrev vil forhåbentligt ikke erindre, at vi indtil for cirka 15 år siden hvert år kårede landets bedste bankdirektør. Det usædvanlige håb om, at disse artikler er glemt, skyldes, at det var Roskilde Banks direktør Niels Valentin Hansen, vi hvert år havde lejlighed til at skamrose. Det eneste, vi har at sige til vores forsvar, er, at ratingen var baseret på en afstemning, hvor bankdirektørerne vurderede hinanden.

Man kan naturligvis håbe, at de direktører, som trak Valentins rating op, kom fra de mange banker, der siden er gået samme vej som Roskilde Bank – nemlig over i historiebøgerne. I givet fald er den gennemsnitlige dømmekraft i branchen steget siden. Men mon dog, det hænger så lykkeligt sammen.

I disse uger sidder Niels Valentin Hansen i byretten i Roskilde og hævder, som en anden komiske Ali, at alt var fint i banken. Reportager fra spektakulære retssager er gedigen, spændende journalist, og blandt andet Berlingske Business og Børsen øser gavmildt fra denne kilde. Førstnævnte finder også anledning til gøre sig lystig over Valentins brede slips , som journalisten Birgitte Erhardtsen, ubekendt med den aktuelle herremode, først fik kaldt ”lidt umoderne”. Måske er Valentin i det hele taget lidt mere moderne, end vi bryder os om at tænke over. Og måske er mange af os lige så komiske som den gamle bankdirektør. Mennesker har det med at følge strømmen, også når den har kurs direkte mod afgrunden. De fleste af os slipper for at forsvare det i byretten bagefter. Men i en stille stund kan vi godt tænke lidt over det.

Hvem sidder ved roret i LEGO? Legetøjsgiganten fra Billund er måske den største succeshistorie i dansk erhvervsliv lige nu. Adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp har gjort det så dygtigt, at han må stå på de mest eksklusive lister, når headhuntere skal rekruttere topchefer til de allerstørste globale virksomheder. Det er svært at argumentere imod, men lad os blot konstatere, at enten fører han også, på trods af de flotte resultater, LEGO ud på en farlig vej – eller også er der noget i tidens Corporate Governance-tænkning, der skal genovervejes.

I et interview på Finans.dk fortæller Knudstorp således om sin relation til den nye bestyrelsesformand Thomas Kirk-Kristiansen: ”Det har været utroligt vigtigt for mig at fornemme, hvor fjerde generation var. Jeg har haft samtaler med både Thomas og hans søstre om, hvad de gerne vil, hvad de står for, og hvad de har tænkt sig, og hvordan de vil være involverede.” Knudstorp interesse i, hvad såvel den nuværende som den kommende bestyrelse tænker, er umiddelbart klar nok. Men disse samtaler, og initiativet til dem, ligner en sammenblanding af administratorens og ejernes rolle, som man ville være bekymret for, hvis den foregik i et børsnoteret selskab.

Læs hele udgivelsen her

DEL