Velplaceret PR fra Danske Bank i førende erhvervsmedier. Da Danske Bank fredag udsendte et overraskende godt regnskab blev hovedbudskabet fra topchef Thomas Borgen, at ”det har aldrig været sværere at misbruge Danske Bank.” Det blev fredag formiddag overskriften i toppen af både JP/Politikens Finans. dk og Berlingskes Business.dk . For banken var sikkerhedsbudskabet egnet til at øge tilliden til banken. Og samtidig kunne det på den ene side umiddelbart overskygge spørgsmål fra offentligheden om, hvorfor den meget snak om fyringer sidste år var nødvendig i betragtning af en resultatudvikling, der til stadighed overrasker positivt. På den anden side satte det en positiv vinkel på bankens enorme nye omkostninger til at modgå hvidvask og svindel efter hvidvask-anklagerne sidste år. Fint præsteret af bankens ledelse og PR-afdeling. Men hvorfor kører budskabet så direkte, ukritisk og enslydende igennem de store erhvervsmedier?
Berlingske: Bedre perspektiv på Nordea-trusler.
I Berlingske Business blev der i en kommentar sat bedre og mere kritisk perspektiv på Nordeas trusler om at flytte fra Sverige i en kommentar fra opinionsredaktør Claus Skovhus. Her blev det demonstreret, at netop analyserende kommentatorer, der husker fortiden, kan øge forståelsen af den daglige nyhedsstrøm og levere synspunkter, som læserne så selv kan tage stilling til.
Hektisk overdrivelse fremmer ikke mediers troværdighed. Det er naturligvis altid ærgerligt for medierne, når de må konstatere, at vigtige politiske begivenheder ikke fører til stor ophidselse i for eksempel obligationsmarkedet. Men man kan jo altid lokke folk til med hektiske overskrifter. De bliver dog sjældent så misvisende, som den Børsen mandag morgen, efter første runde af det franske præsidentvalg, satte på et Ritzau-telegram: ”Obligationer: Udsigt til stort rentehop efter fransk valg”. Der var ikke belæg for overskriften i artiklen. Tværtimod blev det understreget, at rentestigningerne formentlig ville blive ret små. Nå ja, sådan kan det gå i farten, kan man mene. Men det er faktisk et samfundsproblem, at seriøse medier skader deres troværdighed ved hæmningsløst at jagte klik på ved hjælp af overdrevne overskrifter på deres hjemmesider.
Politiken: Staten skal ikke betale milliarder til PostNord. Efter, at Politiken en periode har holdt mikrofon for PostNords danske formand om den ”katastrofale” økonomiske udvikling i den danske postforretning på et spinkelt og ikke-researchet grundlag, bringer avisen fredag en interessant artikel om postkrigen: Ja, Post Danmark har overført tre mia. kr. i udbytte til det svenske moderselskab over en årrække. Kunne disse penge ikke blot tilbageføres til den danske forretning? ”Avisen skriver: ”Kristian Jensen siger, at selskabets problemer ”er en fælles udfordring og ikke alene en dansk”. Og så minder han om, at et stort milliardbeløb gennem årene er trukket ud af det danske selskab og ført op til koncernen i Solna: »Der er blevet udloddet over 3 milliarder kroner fra den danske del op til moderselskabet. Hvis der kom yderligere penge retur fra det, ville det være muligt at klare en stor del af omstillingen.”
ATP-chef i Finans.dk om direktørlønninger.
Under den noget populistiske og besynderlige overskrift ”ATP-chef: De dygtigste direktører er dem, der ikke er lønførende” bringer erhvervsmediet faktisk en interessant historie om ATP’s syn på danske topdirektørlønninger. Tilsyneladende er budskabet, at danske topdirektørlønninger er ved at være for høje. Finans skriver: ”Det har fået ATP – landets største pengetank og dermed investor – til flere gange at stille sig op på generalforsamlingerne og enten verbalt vånde sig ved at godkende de fuldfede incitamentsprogrammer – som i Genmab – eller decideret protestere mod for høje lønninger – f.eks. i Carlsberg. Generelt har vi det fint med udviklingen indtil nu,” lyder det fra ATP chefen, men altså ikke længere. Finans viser også en udmærket grafik, der viser, at danske topchefer på ingen måde er lønførende. Så grundlæggende er budskabet om for høje lønninger noget vrøvl. Problemet er, at de danske topchefer får solide incitamentspakker, som er pakket ind i målepunkter, som er hemmelige, og hvor den variable løn ikke udmåles efter, hvordan de nærmeste konkurrenter klarer sig. Det ved ATP’s topchef selvfølgelig godt. Hvorfor han ikke siger det direkte, er besynderligt. Hvis vi skal søge efter motiver, er vores gæt, at ATP chefen på den ene side gerne vil være lidt progressiv i forhold til topcheflønninger, men på den anden side vil han ikke provokere erhvervscheferne unødigt, ved at påpeget et meget ømtåleligt punkt, hvor de danske topchefer og bestyrelser har meget at lære af udlandet.

MWL

Del artiklen:

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her