Meget tyder på, at pensionsbranchen som helhed står over for store rationaliseringer, og at 2016 nemt kan blive året, hvor der kommer omfattende restruktureringer og afskedigelser i branchen. For femte år i træk er væksten i pensionsindbetalingerne gået i stå, efter skiftende regeringer har gjort det mindre attraktivt at spare op til pension. Også på femte år er priskonkurrencen benhård for de store virksomhedskunder med firmapension, uden det har medført til de store strategiske og strukturelle ændringer i pensionsselskaberne. Samtidig tyder intet på, at konkurrencen vil aftage – snarere tværtimod intensiveres – fordi der skal kæmpes om stort set de samme pensionskroner. Et varsel om, hvad der kan være på vej, kom fra PFA Pension kort før jul. PFA satte effektiviseringer og omkostningsfokus på dagordenen i sin nye 2020 plan. Og det ventes at lægge et stort pres på ledelserne i alle andre selskaber i pensionsbranchen.

Del artiklen:

”Vi ser en udvikling, hvor pensionsindbetalingerne toppede i 2009, da regeringen indførte loftet over ratepensioner, og hvor der efter år med fald og stagnation kun er udsig til beskeden vækst i indbetalingerne fremover. Det er blevet en kamp om eksisterende kunder. Vi vil fortsat se en hård konkurrence, hvor der er stort fokus på at holde omkostningerne i bund, og de fylder rigtigt meget hos alle – også arbejdsmarkedets pensionskasser– pga. øget gennemsigtighed. De administrative byrder som følge af bl.a. Solvens II har også øget stordriftsfordelene.” siger underdirektør Jan V. Hansen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

For de store selskaber kan der ifølge branchefolk blive tale om deciderede massefyringer. Sker det, vil det være historisk i en branche, der før nedturen, stort set kun har oplevet vækst og fremgang. Hvilket også har ført til, at omkostningerne fik lov at løbe løbsk, og gennemsnitslønningerne nogle steder er rundet en million kroner. Den slags bliver også bemærket blandt kunderne i erhvervslivet. Når branchen står med kniven for struben skyldes det flere ting:

Svage vækstudsigter: I årene fra indtil 2009 er markedet vokset med tocifrede vækstrater, men i 2010 falder det ti procent. Siden har væksten ligget omkring et stort, rundt nul. Det har medført en ekstremt hård konkurrence mellem selskaberne fokuseret direkte på prisen – og dette fokus bliver blot værre. Selskaberne er simpelthen begyndt at underbyde hinanden.

Svage afkast: En stor forklaring på en nærmest uundgåelig forværring af konkurrencen kommer fra udsigten til fremtidige afkast. De fleste eksperter venter i de kommende år gennemsnitlige afkast på seks procent på aktiemarkedet. Halvdelen af kundernes penge

i aktier og hhv. obligationer. Obligationer ventes at give godt en procent – så er det samlede forventede afkast 3,5 procent. I de sidste fem år har det ligget tættere på ti procent. Hvis de årlige omkostninger til kunderne er to procent, fylder omkostningerne pludselig halvdelen af afkastet i stedet for 20 procent. Det betyder virksomhedskunderne vil søge billigere firmapensioner til deres ansatte. Samtidig bliver det sværere at sælge sig selv på at skabe højt afkast – selv om det er den vej de fleste pensionskasser og selskaber har søgt de sidste fem år.

Hårdt pres fra ejerne: Branchen har hidtil været mere fokuseret på vækst frem for indtjening. Men spørgsmålet er, hvornår ejerne kræver mere fra selskaberne. Danske Bank har et afkastkrav på 12 procent. Nordea hidtil på 15 procent – nu hedder det bedre end sammenlignelige selskaber. Ejerne af SEB Pension ligger endnu højere med 15 procent. De sidste fem år har været ren medvind på cykelstien og afkastene på de finansielle markeder været historisk høje. Ejerne har derfor set høje afkast. Men hvad sker der når kagen bliver mindre – presset fra aktionæ-rerne vil fortsat være der. Indtil videre har det ikke ført til de store tilpasninger i branchen.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her