Den kommende formidler af boliglån – 1797 – skal blandt andet trækkes i gang af udenlandske fonde. Ifølge en af bagmændene, iværksætteren Morten Lund, er der kontakter med udenlandske fonde, der er interesseret i at finansiere. Samtidig har flere danske pensionskasser vist interesse. Læs her om regnestykket bag forretningsmodellen hos den nye låneformidler.

Den nye formidler af boliglån, som er navngivet ”1797” står over for en stribe udfordringer før de første lån kan ydes til danske boligejere. En af dem er at få pensionskasser til at levere finansiering til en pris, der i sidste ende giver boligejeren en besparelse i forhold til nuværende realkreditlån.

Del artiklen:

Udmeldingen fra den nye boligformidler er nemlig, at man alene vil finansiere op til 60 procent af ejendomsværdien, og kun i de mest prissikre geografiske områder af landet. Det er samtidig det segment, der i realkreditinstitutternes prisstruktur allerede i dag betaler de laveste bidragssatser.

Ifølge Mybankers prissammenligning af bidragssatser svinger bidraget for et fastrentelån inden for 60 procent af ejendomsværdien mellem 0,46 procent hos Realkredit Danmark som den billigste, og 0,58 procent hos Nykredit/Totalkredit som den dyreste. Alligevel fastholder Morten Lund over for Økonomisk Ugebrev, at der er fin plads til, at der kan skæres 30-40 procent af denne pris.

Alligevel skulle der være plads til, at der kan komme en fortjeneste til 1797 som formidler og en tilstrækkelig merrente til pensionskasserne, som finansierer udlånet. Regner man på hvor langt ned priserne skal, før det harmonerer med udmeldinger fra 1797, så betyder det, at de skal kunne tilbyde en bidragssats på 0-60 procent finansiering på mellem 0,28 og 0,40 procent om året. Herover for står udmeldinger fra f.eks. finansdirektør Anders Damgaard fra PFA, der er citeret for at sige, at pensionskasserne alene som følge af ringere likviditet vil kræve en merrente på 0,5-1,0 procent. Står det til troende hænger regnestykket derfor ikke sammen.

Morten Lund: Det hænger sammen
Men Morten Lund fastholder, at regnestykket alligevel hænger fint sammen. ”Jeg er netop kommet hjem fra møder i Singapore, hvor jeg har haft mø-der med malaysiske pensionskasser, og de siger at en merrente på 0,10-0,15 procent i forhold til tilsvarende realkreditobligationer er tilstrækkeligt til, at de er interesseret,” siger Morten Lund. Dermed er der, ifølge Morten Lund, masser af plads til de markant lavere priser – og måske endda endnu lavere end de første udmeldinger tyder på. Tidligere bankdirektør fra SEB, Peter Kubicki, der er en af de andre bagmænd i det nye projekt, fremhæver flere forhold, der samlet betyder at regnestykket rent faktisk kan hænge sammen. ”Fra begyndelsen var jeg skeptisk, fordi pensionskassernes krav til merafkast er langt højere end det, der er plads til. Her er der som udgangspunkt krav om en merrente på seks procent, og så kan det slet ikke lade sig gøre. Men man skal være opmærksom på, at der er forhold, der trækker hver sin vej,” siger han. Umiddelbart er der to forhold, der trækker pensionskassernes afkastkrav opad i forhold til realkreditobligationer. For det første er pantebrevsudlån et mindre likvidt aktiv end en realkreditobligation. Det har en pris. Derudover er der en kreditrisiko. ”I praksis vil kreditrisikoen være meget beskeden, når der er tale om belåning på maksimalt 60 procent, ikke mindst når vi også holder os til de mest sikre områder i landet,” siger Peter Kubicki.

Men han medgiver, at der naturligvis på et eller andet tidspunkt også vil komme et eksempel på et tab. Navnlig for danske pensionskasser er der to forhold, der trækker den anden vej. Det ene er, ifølge Peter Kubicki, at pensionskasserne ved at udlåne til deres egne kunders finansiering af boligen, skaber en relation til deres kunder. ”Rigtig mange med en pensionsopsparing i en pensionskasse, har ikke en relation til pensionskassen. Det kan de få med det nye produkt, og det har stor værdi for pensionskassen,” siger Peter Kubicki.

Det andet element er, at pensionskasserne slipper for at skulle opfylde nogle særlige kapitalkrav, der gælder ved investering i realkreditobligationer. ”Situationen er, at vi efter at have kontaktet de danske pensionskasser i første omgang fik nej hele vejen rundt. Men efter at have vurderet det nærmere, er situationen nu anderledes. Det betyder, at vi i øjeblikket har en-to danske pensionskasser, der synes det er spændende. Men der er ikke indgået endelige aftaler endnu,” siger Peter Kubicki.

Hele den tekniske side er der, ifølge Peter Kubicki, styr på. ”Alle de digitale elementer, der skal bruges, eksisterer allerede, så i virkeligheden er det bare et spørgsmål om at stykke dem sammen. Det betyder, at det stadig er absolut realistisk, at vi kan formidle de første lån til danske boligejere i løbet af første kvartal 2018,” siger Peter Kubicki.

Ejlif Thomasen

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her