Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Økonomisk ugebrev

tirsdag 26. juni 2018 kl. 11:17

Weekendavisen: Når sjuften har ret: I 2015 opgjorde WTO de gennemsnitlige, handelsvægtede toldsatser i henholdsvis USA og EU til 2,4 og 3,0 procent. Vores toldsatser er altså 25 procent højere end USA’s. Det var Weekendavisen , der i sidste uge oplyste tallene, og de gør jo den truende handelskrigs baggrund mere klar. Hvor Trump nok er skinger i tonen, så har han en pointe i, at amerikanske virksomheder bliver diskrimineret. Og som geopolitikken udvikler sig, er den tid ved at rinde ud, hvor man kan forvente, at USA løfter en tungere byrde end os andre. Alt det sidste her må læseren af Weekendavisen dog selv tænke sig til. Journalisten, der åbenbart ikke er helt stiv i at håndtere procenter, kalder forskellene på toldsatserne ”ret beskedne”, og resten af artiklen går med den sædvanlige Trump-bashing.

Vi har for længst fattet, at manden er aparte, lunefuld og i lange stræk ubehøvlet, og at han ikke er personligt populær blandt pæne mennesker. Yderligere eksempler på det burde for længst være henvist til petitstoffet. For seriøse medier er opgaven at give deres læsere, lyttere og seere en redelig dækning af, hvad der foregår på verdensscenen. Der foregår mange spændende ting, og mange af dem er så tæt forbundet til de geopolitiske megatrends, at de også ville være foregået uden præsidenten med det orange hår.

Send flere milliarder: Som bekendt er det lykkedes udenlandske svindlere at narre et stort milliardbeløb fra SKAT i form af fejlagtigt refunderet aktieudbytteskat. Dagbladet Børsen har de seneste uger fortalt om, hvordan SKAT prøver at kradse nogle af pengene ind igen, blandt andet ved at sende krav til amerikanske pensionsfonde, der har modtaget udbytter på danske aktier. Disse fonde har naturligvis hyret advokater til sagen, blandt andet den danske skatteadvokat Torben Bagge fra TVC.

Deres argument er – frit formuleret – at SKAT bare sender krav ud i flæng, uden at have nogen dokumentation for, at de konkrete modtagere har gjort noget forkert. Den historie er værd at følge: For hvis advokaterne har ret, er det endnu en skandale om SKAT, denne gang med både en lys og en mørk side: Henholdsvis at tabet måske ikke var så stort alligevel, og at skattemyndighederne har endnu mindre styr på tingene end antaget. Skatteminister Karsten Lauritzen udtalte allerede i maj til Børsen, at hans ”klare forventning er, at vi vil få penge ud af de sager, vi rejser. Men selv hvis det ikke

skulle ske, vil jeg sagtens kunne stå på mål for det. Jeg ville kritisere mig selv, hvis jeg ikke gjorde alt, hvad jeg kunne, i et forsøg på at få selv den mindste bøjede 25-øre tilbage i den her sag.” Onsdag var direktør for særlig kontrol i Skattestyrelsen Steen Bechmann Jacobsen på samme linje, da han udtalte, at ”vi benytter os af alle metoder til at få det her meget store uberettiget udbetalte beløb tilbage i statskassen.

Vi bruger alt i værktøjskassen.” Budskabet er altså, at målet helliger midlerne, men er det nu rigtigt? Tja. Hvis pensionsfondenes advokater har ret, må man konstatere, at SKAT er reduceret til at bruge samme teknik som svindlerne: De sender nogle udokumenterede regninger ud, og så håber de, at modtagerne betaler. Der skal en del milliarder i kassen for at betale for det tab af anseelse, som SKAT og den danske stat lider, hvis det virkelig forholder sig sådan.

Brian Mikkelsen på udebane: Som omtalt i sidste uge skal man ikke lægge alt for meget i ministres citater i medierne – de er ofte forfattet af en kommunikationsmedarbejder og i bedste fald godkendt af ministeren. Ikke mindst den nu afgåede erhvervsminister Brian Mikkelsen er blevet skærmet på den måde. Så det bliver spændende at se, hvordan han klarer sig, når han nu skal kommunikere med pressen på en mere direkte, personlig og ægte facon. For det må vi

gå ud fra bliver en hovedopgave i Dansk Erhverv – ellers er det svært at se, hvad Dansk Erhverv har ansat ham til. Som Niels Lunde uvenligt gør opmærksom på i sin leder i Børsen, har han ikke egentlig ledererfaring. Ministerier er ledet af departementschefer. Udtalelser til Børsen om, at han nu skal arbejde ”partipolitiskneutralt”, og at han også i sin nye stilling ”vil dansk erhvervsliv det allerbedste” tyder på, at hans ministertid heller ikke har givet haen præcis forståelse af, hvordan dansk erhvervsliv fungerer.

Forestillingen om, at erhvervslivet er en flok med ens interesser, er kun politisk bragesnak. Og der, hvor interesserne endelig er sammenfaldende, er de alt andet end politisk neutrale. Det er jo ikke noget tilfælde, at langt det meste af erhvervslivets partistøtte går til blå partier. Økonomisk Ugebrev donerer i øvrigt en vaffelis til den journalist, der hen over sommerferien vil efterprøve udsagnet om, at ansættelsen af Brian Mikkelsen kom i stand ved, at Dansk Erhverv ud af det blå kontaktede den daværende minister for to uger siden.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank