Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tilsyn: Banker har problemer med projektfinansiering

Morten W. Langer

tirsdag 05. september 2017 kl. 15:06

Fra Finanstilsynet 

 

En undersøgelse af ejendomsrelateret projektfinansiering blandt 24 mindre og mellemstore pengeinstitutter viser, at institutternes kreditpolitikker i flere tilfælde ikke er tilstrækkelige. Samtidig er der eksempler på, at institutterne ikke overholder deres egne retningslinje

Finanstilsynet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 24 mindre og mellemstore pengeinstitutter. Baggrunden for undersøgelsen er de stigende ejendomspriser og det meget lave renteniveau, som medfører risiko for store fald i ejendomspriser og for overvurdering af konkrete ejendomme, især ejendomme under udvikling eller opførelse. De mindre og mellemstore pengeinstitutters udlån til ejendomsprojekter udgjorde i 1. halvår 2016 i gennemsnit 3 pct. af deres samlede udlån.

Finanstilsynet fandt i flere tilfælde, at institutternes kreditpolitik ikke var tilstrækkelig dækkende i forhold til lån til ejendomsprojekter. Oplysninger om institutternes 10 største udlån til ejendomsprojekter viste endvidere, at nogle institutter ikke fulgte deres egne retningslinjer for udlån.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
Institutterne anser ejendomsrelateret projektfinansiering som en branche med høj risiko, og de angiver ofte i deres kreditpolitikker, at der er behov for særlig opmærksomhed ved denne form for finansiering. I mange af institutterne var kravene til projektfinansiering imidlertid ikke præciseret nærmere, og der var ikke sat særlige grænser for eksponeringer på området.

Kravet til kundernes egenfinansiering var typisk 20-25 pct. eller lavere, hvilket Finanstilsynet anser for at være et lavt niveau, og lavere end i de store pengeinstitutter. Nogle institutter havde ikke krav om egenfinansiering.  Et lavt egenfinansieringskrav kan opvejes af et højt krav til forudgående salg eller udlejning, men kun 20 pct. af institutterne havde et sådant krav. Kun få institutter stillede krav til byggestyring eller til bygherre i deres retningslinjer.

Finanstilsynet fandt også eksempler på, at institutternes udlån fraveg kreditpolitikken. Der var flere eksempler på, at institutterne i flere af deres udlån så bort fra egne krav om egenfinansiering, og der var tilfælde, hvor der slet ikke blev stillet krav om egenfinansiering. Projekterne var i stedet typisk forsøgt afdækket gennem garantier og ejerpantebreve.

Ifølge deres egne kreditpolitikker yder institutterne kun lån til projektfinansiering i deres primære markedsområde. En stor del af institutterne yder dog finansiering af projekter udenfor markedsområdet, hvis der er tale om en helkunde. En tredjedel af institutternes udlån var givet til projekter i København og Aarhus.

Baggrundsinformation om undersøgelsen
Ejendomsrelateret projektfinansiering er defineret som finansiering af grundkøb, udvikling, opførelse af boliger eller erhvervsejendomme for egen regning med henblik på videresalg eller udlejning. Det omfatter også lån til kunder, der har investeret i ejendomsprojekter.

Finanstilsynet har været på inspektion i nogle af institutterne i løbet af undersøgelsen, og observationerne om projektfinansiering er blevet undersøgt nærmere og afrapporteret i denne forbindelse. Andre institutter vil blive undersøgt nærmere på et senere tidspunkt. Alle institutter, der har deltaget i undersøgelsen, har modtaget en tilbagemelding med Finanstilsynets observationer.

Finansiering af ejendomsprojekter har været genstand for flere undersøgelser blandt pengeinstitutterne. Finanstilsynet offentliggjorde således i august 2016 sine observationer fra en række store pengeinstitutter. Denne undersøgelse viste en hård konkurrence på finansiering af projektejendomme.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank