Fortsat: Forbrugerne kommer i anden række i Finanstilsynet

Forbrugerne kommer i anden række i Finanstilsynet fra ØU Finans/CFO 15/2016

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen mener også, at forbrugerne bør beskyttes bedre end tilfældet er i dag.

“Der er en indbygget interessekonflikt i Finanstilsynets rolle, når det skal varetage både forbrugerinteresser, solvens og finansielle stabilitetshensyn. Og her kommer forbrugerbeskyttelse ofte i anden række. Det er ikke blevet bedre efter nedlæggelsen af Det Finansielle Virksomhedsråd. For der er ingen forbrugerrepræsentation i den nye bestyrelse. Her i Forbrugerrådet Tænk følger vi området og vi drøfter med mellemrum om det ville være bedre med en model, hvor eksempelvis Forbrugerombudsmanden fik en større rolle mht. den finansielle forbrugerbeskyttelse,” siger han og fortsætter:

“På finansområdet er det vigtigt, at forbrugerne er repræsenteret, hvor rammerne for virksomhedernes arbejdsrum fastlægger de vilkår, forbrugerne møder, når de handler i finanssektoren. For den enkelte forbruger er der tale om vide økonomiske beslutninger med store potentielle risici for den enkelte. Og så skal man jo heller ikke glemme at forbrugerforhold også er vigtig for den finansielle stabilitet f.eks. hvis en bank yder uansvarlig långivning eller sælger risikofyldte produkter i stort omfang,” slutter Morten Bruun Pedersen.klager