De store danske børsnoterede selskaber kan på for-årets generalforsamlinger forvente øget pres fra de udenlandske aktionærer særligt omkring oplysning af CEO-aflønning, herunder oplysning om incitamentsordninger og sammenhæng mellem ”Pay & Performance”, samt bestyrelsesevalueringer.

Temaerne fremhæves i de netop offentliggjorte proxy guidelines fra ISS – Institutionel Shareholder Services og Glass-Lewis, der stemmer på de danske generalforsamlinger på vegne af de udenlandske aktionærer. Som det fremgik af seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse havde de udenlandske proxy advisors alene stemmeflertal på syv danske Large Cap-selskabers generalforsamlinger sidste forår, og antallet ventes at stige yderligere i år.

Lars Frederiksen, som er formand for Komiteen for God Selskabsledelse siger til Økonomisk Ugebrev Ledelse, at han godt kan se for sig, at de udenlandske investorer på de kommende års generalforsamlinger vil stille øgede krav til selskabernes direktionslønoplysninger. ”Komiteen har også påpeget, at nogle selskaber fortsat mangler at give individuelle lønoplysninger for topledelsen, og oplysningskvaliteten om de konkrete variable lønandele for direktionen er heller ikke stor.”

Netop mangelfulde oplysninger om toplederløn i danske selskaber fremhæves af proxy advisor Glass Lewis i en særskilt vejledning for Danmark: ”In accordance with best practice, companies should set explicit limits on variable components in relation to fixed salary in their policies. Where a short-term bonus has been paid, companies should disclose the extent to which performance has been achieved against relevant targets, including disclosure of the actual target achieved. (..)In general, disclosure regarding compensation in Denmark is relatively poor in comparison with other European markets”. Kursiveret af Red).

I vejledningen fremhæves også, at man vil anbefale at stemme for afvikling eller forhøjelse af aldersgrænser: ”We note that according to the Recommendations on Corporate Governance, companies should establish a retirement age for members of the board. In line with our Continental European Policy Guidelines, we will recommend voting for any proposal that seeks to increase or abolish the age limit for members of the board.” Komiteen har fokus på debatten om aldersgrænser, men mener indtil videre, at anbefalingen er tjenlig, fordi den sikrer debat om, hvor lang tid man skal sidde i en bestyrelse.

Det oplyses også, at stemmeafgivning via fuldmagter sjældent giver mulighed for at stemme nej til valg af konkrete bestyrelsesmedlemmer: “In Denmark, shareholders voting at the general meeting typically vote on nominees to the board individually. However, shareholders voting by proxy may only be given the choice of electing directors as a slate. In such cases, we will typically recommend that shareholders voting by proxy vote for the slate of nominees, unless we have very serious concerns about the composition.

Komitee-formand: Vi hilser udviklingen
velkommen

Komiteen for God Selskabsledelse følger udviklingen herhjemme, og herfra siger den nye formand Lars Frederiksen, som også er formand for Matas, om udviklingen med markant øget udenlandsk ejerindflydelse i danske selskaber: ”Vi har de seneste år set, at flere udenlandske aktionærer stemmer på de danske generalforsamlinger med den øgede udenlandske ejerandel. Det er jo i sidste ende aktionærerne, der bestemmer. Og det er en udvikling, vi hilser velkommen, da den viser, at udenlandske investorer finder de danske selskaber interessante. Det kan være med til at udvikle selskaberne i den rigtige retning, at der er professionelle udenlandske ejere, som udøver deres aktive ejerskab overfor selskaberne.”
Lars Frederiksen påpeger, at der kan være en problemstilling i, at de udenlandske investorer typisk stemmer gennem de såkaldte proxy agencies. ”For de enkelte selskaber kan det være gavnligt at have direkte dialog med de store aktionærer, fordi man så har mulighed for at drøfte specifikke forhold omkring selskabet. Men når stemmeafgivninger sker gennem proxy advisors skæres den direkte dialog, og det giver ofte et mere mekanisk aktivt ejerskab, fordi proxy rådgiverne typisk stemmer ud fra deres generelle guidelines.”
Lars Frederiksen påpeger dog, at selskabernes ledelser ofte møder de store investorer på road shows i udlandet efter fremlæggelse af regnskaber. Og at det giver mulighed for dialog mellem selskab og udenlandske aktionærer på andre tidspunkter end generalforsamlingen.

Morten W. Langer

læs hele udgivelsen her

Del artiklen: