Del artiklen:

Boganmeldelse: ”The Innovation Illusion” vender diskussionen om innovation på hovedet. Det nytter ikke at finde på nye tekniske dimser, hvis der ikke er en dynamisk økonomi, der kan skabe mærkbare forbedringer for økonomien – og forbrugernes tilværelse, lyder budskabet.

Den vestlige økonomi er stagneret, og det skyldes ikke mangel på innovative produkter. I de seneste ti år har internettet skabt en række nye muligheder, senest med digitaliseringen, men vi er stadig tæt på økonomisk stagnation.

Ifølge bogen er problemet, at kapitalismen er gået i stå, og at vi i stigende grad bliver styret af den grå kapital, herunder pensionskapitalen, og en overdreven regulering fra nationalstaternes side. Det lægger en dyne over forandringer, eksperimenter og vækst, mener forfatterne, Fredrik Erixon, der er direktør for tænketanken European Centre for International Political Economy, ECIPE, i Bruxelles, og Björn Weigel, der er investor og entrepreneur med erfaring fra mange start-up virksomheder.

I dag jagter virksomhederne små forbedringer, der skal gøre deres produkter eller serviceydelser lidt bedre eller lidt billigere. Der er alt for lidt innovativt gennembrud. Virksomhederne producerer middelmådige produkter. Det står i skærende kontrast til den opfattelse, de fleste har: At der er et rivende tempo, og at især teknologivirksomheder spytter nye produkter og nyt software ud i én uendelighed.

Tænk bare på alt det, man kan lave med en smartphone i dag. Robotterne kommer væltende. Er det ikke innovation?

Jo, umiddelbart, men det skaber ikke et innovativt samfund eller innovative virksomheder. Det hele minder om planøkonomi, der styres af corporate managerialism – det er blevet et nyt og udefinerligt slang for virksomhedsstyrelse, og hos de to forfattere er det altså negativt ladet. Det er samme kritiske tilgang, de har til politikere og embedsmænd, der konstant udvider bureaukratiet og regelsættet, fordi det er blevet en verden i sig selv og ikke dét, de skal regulere. Netop dét dræber innovationen og kvæler iværksætterånden.

De tager et eksempel med den grønne energi. Det opfatter alle som udtryk for innovation. Men de påviser – eller i hvert fald hævder – at den omfattende regulering og industriplanlægning, især i Europa, har bremset den grønne udvikling. Vi kunne have haft et grønt samfund, hvis vi ikke havde disse reguleringer. Brugen af biobrændstof er stort set blevet ødelagt af et uhyre kompliceret regelsæt, som gør det umuligt for aktørerne at operere i det og at skabe en sund økonomi, og det bremser selvsagt investeringerne.

Den teknologiske innovation har skabt overdrevne forventninger eller en overdreven frygt, fordi de konkrete innovationer ikke er blevet kædet sammen med det omgivende samfund, herunder forbrugernes ønsker og behov. Eksempelvis mener forfatterne ikke, at robotter er en trussel mod arbejdskraften. Der er nemlig alt for få robotter. Dét er problemet.

Teknologierne er ikke blevet koblet sammen med samfundsøkonomien, fordi økonomien slet ikke er dynamisk. Derfor har vi ikke fået en fire dages arbejdsuge med højere levestandard, som f.eks. fremtidsforskeren Herman Kahn drømte om for flere årtier siden.

Det er snarere tilpasningen af innovation end selve innovationen, der skaber økonomisk udvikling. Der er ikke skabt de rette økonomiske betingelser for en omstilling. Det skyldes i mange tilfælde frygt for at eksperimentere, selv om teknologiske fejltagelser i mange tilfælde er en forudsætning for innovation.

Men de fleste tør ikke gå den vej. De tør ikke ”spilde” penge på eksperimenter. Innovative mennesker må desuden forstå markedsvilkårene, og derfor tror forfatterne, at det tager lang tid, før vi får førerløse biler. Hverken infrastrukturen eller kulturen er endnu på plads.

Kreditkort er blevet en global succes, fordi der blev opbygget en passende infrastruktur. Når kreditkortene ikke er blevet udkonkurreret – endnu – skyldes det, at der ikke er udviklet et tilsvarende brugervenligt system for smartphones. Innovation kan altså ikke ses isoleret.

Forfatterne giver et ordentligt hak i tuden til den ”grå” kapital, og er dermed på linje med Thomas Piketty. Pensionskapitalen og al anden ”passiv” kapital har fået en dominerende stemmeret og indflydelse. Men dens ejerudøvere har ikke kompetence til at drive virksomheder. Det er hovedproblemet i nutidens kapitalisme. Derfor skal den grå kapital begrænses, f.eks. puttes i æsken med B-aktier, mener de.

The Innovation Illusion, 297 sider, Fredrik Erixon og Björn Weigel, 249 kr.

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her