Globaliseringen har haft store positive effekter, men også i stigende omfang negative effekter, viser globalt CEO survey fra PWC. Topcheferne peger især på manglende håndtering af klimaforandringer, fairness i det globale skattesystem og øget ulighed mellem rig og fattig som omkostninger af globaliseringen. Men CEO’erne er med på, at de skal deltage aktivt i løsning af udfordringer med større social ulighed.

Erhvervslivets topchefer ser stadig store positive effekter af globaliseringen , men de negative konsekvenser bliver også tydeligere og tydeligere. Ifølge et globalt CEO survey fra PWC mener 60 procent af topcheferne, at globaliseringen har haft positiv effekt gennem fremme af mobiliteten af kapital, arbejdskraft, varer og information. Samme andel peger på, at globaliseringen i det hele taget på positiv vis har koblet lande og geografiske regioner tættere sammen.

Men CEO’erne påpeger også, at globaliseringen har haft negative konsekvenser, eksempelvis på manglende sikring af fuld beskæftigelse med meningsfuldt arbejde, manglende håndtering af klimaforandringer og knappe råvarer, og manglende sikring af et fair og sammenhængende globalt skattesystem.

Manuelt arbejde overflødiggøres
Især ny teknologi og øget brug af robotter i produktion og serviceerhverv ventes at overflødiggøre meget manuelt arbejde – og dermed arbejdspladser. Det kan i sidste ende øge forskellen mellem rig og fattig yderligere.

”Nearly all CEOs believe it’s vital to address social challenges by focusing on purposeful growth. The question is – how. The political, economic, regulatory and social systems within which companies operate are coming under increasing strain; indeed, many people see them as part of the problem,” hedder det PWC’s rapportering om CEO survey.

Særligt de store teknologiske skift, som vi befinder os midt i, kan på den lange bane udløse stadig større sociale spændinger, forudser nogle af CEO’erne. Nogle forudser enorme brydninger, hvor white collar og specialisterne sammen med kapitalejerne tager en større del af kagen. Mens de brede grupper af lønmodtagere i stigende omfang bliver overflødige på grund af ny teknologi, digitalisering, Iot, kunstig intelligens og robotter. ”Det kan øgede spændinger mellem erhvervslivet på den ene side, og samfundet på den anden side, altså mellem erhvervsfolk og politikere,” lyder det fra en CEO.

I fortsættelse heraf spørger en anden CEO om, hvordan fremtidens værdiskabelse kan fordeles på en mere fair og balanceret måde, så de sociale skævheder i samfundet ikke bliver endnu større. Hvem er de fremtidige forbrugere, hvordan tjener de deres penge og hvad vil de forbruge? lyder spørgsmålet. PWC refererer til økonomen Branko Milanovics forslag om at sprede ejerskabet til kapitalen på langt flere hænder, så koncentrationen af kapital spredes ud. Eksempelvis ved at skattebegunstige lønmodtageres finansielle investeringer, altså gennem en slags offentlig subsidiering.

Det kapitalistiske system kommer under pres
En CEO går så vidt, at han vurderer, at hele det kapitalistiske system vil komme under pres, hvis man ikke begynder at forholde sig til de sociale problemstillinger og følgevirkninger af social ulighed: ”If we don’t resolve inequality issues, the whole capitalist system will be put under pressure from the working population, which will no longer accept the wealth differential created today.”

Topcheferne er også blevet spurgt, hvordan de selv mener, at virksomhederne kan afhjælpe nogle af de negative effekter, som er fulgt i kølvandet på globaliseringen. De fleste svarer, at virksomhederne bør samarbejde mere med nationale regeringen for at finde løsninger. Det oplyses, at 9000 virksomheder gennem deltagelse i UN Global Compact har særlig fokus på bæredygtig vækst gennem fokus på sociale problemstillinger.

Det påpeges også, at mens ny teknologi nok er en del af problemet, så kan det også være en del af løsningen. Ny digital teknologi vil gennem øget private offentlige partnerskaber kunne udvikle den offentlige sektor til gavn for borgerne, både så skattetrykket falder via omkostningseffektiviseringer, men i høj grad også ved at anvende ny teknologi eksempelvis i sundhedsvæsenet og i undervisning. Det vil kunne dygtiggøre en stigende andel af befolkningen til at håndtere de nye job, som også dukker op i fremtidens digitale samfund, men som nok også kræver flere og anderledes kompetencer.

Morten W. Langer

Læs hele udgivelsen her 

DEL