Elektronisk deltagelse i generalforsamlinger, altså når investorer ikke fysisk møder op til generalforsamlingerne, men stiller forslag og afgiver stemmer digitalt, har fået et gennembrud i 2015, vurderer konsulenthuset Akin Gump Strauss Hauer & Feld i rapporten ”Top 10 Topics for Directors in 2016”. Men hvor det umiddelbart kan lyde som en simpel og rimelig måde, hvorpå man kan bruge moderne teknologi til at øge investorernes indflydelse, giver det i praksis en række problemer.

En problemstilling er f.eks., at den gode gamle form, hvor seriøse interessenter mødes fysisk og debatterer, kan have en kvalitet i sig. Man kan naturligvis diskutere i hvor høj grad generalforsamlingerne i dag lever op til dette.

Modsat ses risiko for, at en mulig elektronisk deltagelse på generalforsamlingen vil gøre det for let at deltage, og det øger risiko for spam. Med potentielt mange tusinde aktionærer kan der komme mange flere forslag ind, end man har mulighed for at behandle seriøst – herunder også forslag, som ikke selv er seriøse. Der er også ”risiko” for mange flere indlæg, som måske ikke er relevante og seriøse.

I USA vurderer Akin Gump Strauss Hauer & Feld, baseret på vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlinger i 2015, at den typiske grænse for, hvornår aktionærer må stille forslag fra distancen, består i, at de over mindst tre år skal have ejet mindst 3 % af aktiekapital med fulde rettigheder. Endvidere er det normalt, at fjernstemmer højst kan vælge 20 % af bestyrelsesmedlemmerne, og at mindst 20 aktionærer skal gå sammen for at kunne opstille kandidater til bestyrelsen. Dette er betydeligt skrappere krav end den danske selskabslovgivning åbner mulighed for.

Akin Gump Strauss Hauer & Feld anbefaler, at selskaberne som et minimum holder sig opdateret med praksis på området, samt at de stikker en finger i jorden for at vurdere, hvad netop deres aktionærkreds måtte ønske. Det påpeges også, at der endnu ikke har udviklet sig en fast norm for, hvordan bestyrelserne håndterer spørgsmålene.

Nogle er proaktive og tager initiativ til at få ændret vedtægter. Eller de gør det nemmere at bruge de muligheder, der allerede ligger inden for de eksisterende vedtægter. Andre har en vent og se-tilgang, hvor de ikke gør noget, før det bliver aktuelt. Begge dele har fordele og ulemper.
Alt andet lige er det naturligvis godt at være forberedt, men så længe området er under udvikling, ligger der også en værdi i den passive tilgang, der f.eks. indebærer, at man ikke forbereder en model, som tiden er løbet fra, når det endelig bliver aktuelt.

Deltagelse med skær af kritik Elektronisk deltagelse i generalforsamlinger, specielt det at indsende forslag til generalforsamlingen, kan let få et skær af kritik eller endda fjendtlighed: Der er nogle derude, der mener, at de ved bedre end bestyrelsen. Det må bestyrelsen så forholde sig til. Den kan vælge at komme med sin anbefaling for eller imod forslaget. Den kan vælge at gå i dialog med forslagsstillerne. Eller den kan vælge at fremsætte et konkurrerende forslag – eventuelt en ren afværgedagsorden.

I USA har der været kontroverser om en helt fjerde mulighed: Nemlig helt at kassere et forslag, der åbenlyst er i konflikt med forslag fra ledelsen. En konkret sag illustrerede, hvordan det har udløst konflikter, idet forslagsstiller ikke var enig i, at forslaget kunne kasseres. Børsmyndigheden SEC har reageret ved midlertidigt helt at suspendere bestyrelsens mulighed for at kassere indkomne forslag.

Sten Thorup Kristensen

De ti varmeste emner

Her er de ti emner, som Akin Gump Strauss Hauer & Feld mener er de vigtigste for bestyrelserne i det nye år: 1. Strategisk planlægning
2. Shareholder Activism (se omtalen i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 2)
3. IT-sikkerhed
4. Risk Management
5. Sociale medier
6. Fusioner og opkøb
7. Sammensætningen af bestyrelsen og “arvefølge” i direktionen
8. Revisionskomiteer
9. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer og direktion
10. Proxy-deltagelse ved generalforsamlinger

Del artiklen: