Del artiklen:

Hvilke drivkræfter påvirker udviklingen i international god selskabsledelse? Og hvordan kan investorerne sikre sig, at de børsnoterede selskabers bestyrelser leverer high-performance i udførelsen af bestyrelsesarbejdet til gavn for aktionærerne? Det har konsulenthuset Russel Reynolds forsøgt at kortlægge ved at snakke med eksperter i governance, institutionelle investorer, asset managers, proxy firmaer og aktionærforeninger.

Den overordnede konklusion er, at udviklingen særligt bliver drevet af fire faktorer. Nemlig virksomhedsskandaler, globalisering af selskabernes investorbase, tendenser i investorernes stewart ship og sikring af ”tillid” til at bestyrelserne arbejder til aktionærernes bedste (og altså ikke alle mulige andre hensyn).

I publikationen ” Global and Regional Trends in Corporate Governance for 2016 ” gennemgås de generelle drivkræfter, hvor der også trækkes særlige europæiske tendenser frem.

Skandaler skaber momentum for forandringer i virksomheder: Skandaler eller afsløring af tvivlsomme forhold i erhvervslivet er med til, at der sættes fokus på nye områder i den brede del af erhvervslivet. Eksempelvis kan det bestemt ikke udelukkes, at OW Bunker skandalen har givet anledning til bedre oplysning om risikostyring og om ”skjulte” udenlandske datterselskaber. Eller også kan det være noget, der overvejes. Mange observatører vurderer, at skandaler som Petrobas i Brasilien, Toshiba i Japan og VW i Tyskland vil ændre selskabernes syn på governance, både gennem en usynlig hånd, blandt andet fra investorer, og via myndighedsregulering.

Globalisering af institutionelle investorers aktive ejerskab på tværs af landegrænser vil påvirke selskabernes governance i de lande, som halter bagefter på centrale kerneområder: Institutionelle investorer bliver stadig mere globale i deres investeringer, samtidig med at fokus på stewart ship også vil forøge presset på selskaberne fra aktivt ejerskab. Forventningen hos ejere og myndigheder til pensionskasser og andre storinvestorer, om at de agerer som ansvarlige og aktive ejere er klart stigende. Stadig flere stemmer på selskabernes generalforsamlinger gennem proxy advisors. EU ventes dette forår at arbejde videre med Shareholders right directive, som blandt andet ventes at stille krav til investorers og asset managers aktive ejerskab, samt fremlæggelse af en ejerpolitik og voting records. De globale investorer ventes at arbejde sig ud af en vej, hvor der bliver stillet stigende krav til bestyrelsens kompetencer og involvering i strategiarbejdet, samt sikring af sammenhæng mellem topchefaflønning og performance i forhold til peer group selskaber.

Tillid til bestyrelsen er vigtig, men verifikation bliver stadig vigtigere: Vurderingen er, at investorerne lægger afgørende vægt på tillid til bestyrelsen, og at den varetager aktionærernes interesser, og at den er kompetent til at drive selskabet frem og i den rigtige retning. Denne tillid har langt hen ad vejen været båret af kendskab til de enkelte bestyrelsesmedlemmer fra deres præstationer i andre dele af erhvervslivet, men også deres performance i bestyrelser. Observatørerne vurderer, at investorerne vil lægge stigende vægt på verifikation, altså synlige signaler om, hvordan bestyrelsen arbejder, og hvordan den søger at leve op til tilliden og sikre optimale aktionærafkast.

I gennemgangen af udviklingstendenser særligt i Europa påpeges, at det endnu er for tidligt at konkludere på, hvilke påvirkning VW skandalen vil få på europæisk governance. Formodningen er, at der vil komme endnu mere fokus på uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Desuden ses en klar tendens til øget aktivt ejerskab fra institutionelle investorer.

Af andre tendenser ses blandt andet fortsat fokus på mangfoldighed i bestyrelserne, ikke mindst omkring en øget kvindeandel, hvor nationale anbefalinger og reguleringer ses at øge kvindeandelen allerede på de kommende generalforsamlinger. National regulering vil have fokus på arbejdet i revisionsudvalgene, og flere lande vil følge i hælene på UK; hvor det er et krav, at revisionsudvalgene hvert år fremlægger en offentlige redegørelse om fokuspunkter i det forløbne år, og hvad der er kommet ud af arbejdet.

Morten W. Langer

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her