Det er et fænomen, som ikke blot er kommet for at blive, men som tager til i styrke: Professionelle investorer, der har gjort det til deres speciale at agere som aktiv ejere eller endda angribe selskaber, hvor de mener, der foregår noget uhensigtsmæssigt, indefra.

De såkaldt aktivistiske aktionærer har både samlet flere kompetencer og penge. Og hvis den sure start på aktieåret kommer til at kendetegne resten af 2016, kan de også få nemmere ved at indgå alliancer med frustrerede medaktionærer. Konsulenthuset Akin Gump Strauss Hauer & Feld giver i en publikation en oversigt over forholdsregler, virksomhederne kan træffe, for at være beredt på et angreb:

Del artiklen:

Forstå virksomhedens svage punkter: Aktivistiske aktionærer vil sjældent gå til ”modangreb” på succesfulde virksomheder, hvor alt er optimeret efter bogen. Hvad der tiltrækker dem er i stedet, hvad der i hvert fald ser ud som et åbenlyst forbedringspotentiale. Det kan typisk være, hvis virksomheden underperformer i forhold til konkurrenterne – så kan de argumentere for, at der skal skiftes ud i ledelsen. En anden variant er, at der er unødigt mange penge bundet i virksomheden. Så kan aktivisterne gå efter at få f.eks. frasolgt divisioner uden for kerneområdet eller at få realiseret værdier i ejendomme eller andet, med henblik på at provenuet skal udbetales som udbytte.

Forstå virksomhedens forsvar: Mange virksomheder har forbedret aktionærernes adgang til at deltage i beslutningsprocesser, f.eks. ved at afskaffe stemmeretsbegrænsninger eller ved at gøre det muligt at stemme til generalforsamlingen digitalt. Det er måske sket i god harmoni med loyale storaktionærer. Men det åbner også en flanke, som aktivister kan angribe. Aktivisterne har sat sig grundigt ind i denne flankes sårbarhed, inden de angriber. Så det bør virksomheden også selv gøre.

Forbered et svar: Igen, aktivister er godt forberedte, inden de angriber, så et forsøg på blot at skræmme dem væk med en brysk attitude kan nemt gå galt. I stedet kan man nedsætte en arbejdsgruppe, der nøje analyserer aktivisternes ønsker og argumenter. Måske finder man endda, at de har ret, og så er alle jo glade. Forberedelsen kan begynde allerede inden angrebet, hvis man har en begrundet forventning om, at et bestemt forhold vil tiltrække aktivister.
Kend aktionærerne: Det bedste forsvar mod aktivister er, hvis man har et godt og nært forhold til sin aktionærkreds. Danmark er speciel på dette område, fordi så mange af de hjemlige selskaber er domineret af en enkelt hovedaktionær. Men i hvert fald i USA er det sådan, at i gennemsnit de ti største aktionærer tilsammen sidder på halvdelen af stemmerne, og dermed den ultimative magt over virksomheden, hvis de kan finde sammen. Man plejer det gode forhold gennem dialog. Det handler dels om møder med de store aktionærer, men mere simpelt også om at yde god service på hjemmesiden til små såvel som store aktionærer, og i særdeleshed at orientere om strategien og baggrunden for den, så der ikke bliver dannet myter under et angreb fra aktivister.

Fastlæg en praksis for bestyrelsens samtaler med aktionærer: De fleste aktionærer vil være glade for direkte kommunikation med bestyrelsen, eller i hvert fald for muligheden for det. Der er ikke tradition for det i Danmark, hvor det som regel er direktionen, der varetager investor relations. Men man kan overveje at lade sig inspirere af f.eks. USA, hvor bestyrelserne langt hyppigere har investorkontakt. Det kræver en diskussion om, hvordan man gør. Bestyrelsesmedlemmerne må også prioritere deres tid, og hvis det ender med, at nogle aktionærer har bedre adgang end andre, risikerer man nemt at gøre ondt værre og tirre aktivisterne.

Forstå proxy advisors: Firmaer som Institutional Shareholder Services (ISS) og Glass-Lewis får stadig større betydning; ikke blot i kraft af deres kunder, men også fordi mange ikke-kunder vælger at følge dem. I langt de fleste tilfælde følger disse firmaer bestyrelsernes indstillinger. Men når de ikke gør, vejer det tungt: En undersøgelse har vist, at 30 % af de amerikanske institutionelle investorer vælger at følge en proxy advisor, når denne anbefaler at gå op mod bestyrelsens indstilling. Så hvis det lykkes aktivisterne at få en eller flere proxy advisors over på deres side, har bestyrelsen altså et problem.

Sten Thorup Kristensen

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her