Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

IC Groups CSR-ambitioner mangler resultater

Joachim Kattrup

fredag 13. oktober 2017 kl. 15:16

CSR-analyse: Hvis afkast og samfundsansvar i IC Group går hånd i hånd, som det populært hedder, så kan det på baggrund af årsrapporten, udsendt i sidste måned, konstateres at begge dele går baglæns. På linje med det finansielle regnskab viser CSR-rapporten mere toplinje, mens bundlinjeresultatet er svært at få øje på. Årets CSR-rapport fra IC Group rummer et hav af oplysninger om tiltag, processer og aktiviteter, men er helt uden informationer om konkrete resultater.

”Vi fokuserer ikke så meget på benchmarks i relation til vores CR indsats. Derimod fokuserer vi på at gøre en positiv forskel, der hvor vi kan.” Siger Head of Investor Relations i IC Group Jens Bak-Holder.

IC Groups årlige samfundsansvarlige årsregnskab for det skæve regnskabsår 2016/17 er pakket ind i fortællinger om de mange initiativer, selskabet deltager i for at sikre, med egne ord, ”higher levels of sustainability.” Men konkrete resultater og håndfaste data for ambitionsniveauet skal læserne – herunder altså også investorerne – af rapporten lede forgæves efter. Et reelt factsheet er ikke-eksisterende, konkrete målsætninger findes der ikke mange af, og formuleringerne er generelt diffuse, uden egentlige forpligtende hensigter.

Det nærmeste rapporten kan fremvise af konkrete CSR-resultater vedrører medarbejdertrivsel og omfanget af online træningsprogrammer om anti-korruption og udrulningen af ’supplier scorecard.’ Begge vigtige og væ-sentlige CSR-områder, der trods alt er med til at placere IC Group i den bedre halvdel på Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige CSR-rating . Men læserne må tage til takke med løse formuleringer om processer og hensigter om en bedre verden, hvor, resultater, baseline og benchmarking for bedrifterne er op til læseren selv at gætte sig til.

”Vi oplyser i et vist omfang konkrete facts i vores CR rapport. Vi ejer en portefølje af brands, som hver arbejder med CR på deres måde, hvilket også har betydning for de områder, hvor de skaber konkrete resultater og hvor de kan gøre en positiv forskel. Helt konkret har Peak Performance i det forgangne regnskabsår fundet erstatninger til PFAS (Perfluorerede forbindelser) i produkter på 80% af efterårskollektionen”, oplyser Jens Bak-Holder.

Hvad er et højere niveau af bæredygtighed?

CSR-rapporten afspejler hverken mentalt overskud eller ledelsesmæssig vilje til at hæve den samfundsansvarlige overligger meget over en svag præstation på trods af, at selskabets CEO Alexander Martensen-Larsen i ”Message from CEO” fastslår, at ”Our aim is (…) to achieve higher levels of sustainability (…).”

Aktiekursen har det seneste år været i en nedadgående trend, og IC Group har nedjusteret årsforventninger

Selvom det kan diskuteres hvad målestokken for ”higher levels of sustainability” er, må det konstateres, at selskabet den seneste tid har haft rigeligt andet at se til. Aktiekursen har det seneste år været i en nedadgående trend, og IC Group har nedjusteret årsforventninger, skiftet direktør og vævet mellem forskellige strategiske holdninger i forhold til sine brands. Samtidig gennemgik selskabet markante strukturforandringer i foråret, hvor bl.a. CSR arbejdet nu er placeret decentralt af koncernens forskellige brands.

Den interne turbulens presses yderligere af tøjbranchens generelt tyndlidte bæredygtige image, der fx lider under ridser fra sager som nedstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh, hvor 1100 mennesker mistede livet, imens de under kummerlige forhold producerede tøj. På trods af dette fastholder CEO Alexander Martensen-Larsen altså et samfundsansvarligt ambitionsniveau, der med egne ord ”is trying to achieve higher levels.” Det havde måske været en oplagt mulighed også at skrue ned for forventningerne til egne bæredygtige bedrifter og i stedet forsyne markedet med konkrete facts.

IC Group formulerer et væld af processer og organer som IC Group er engageret i. En af dem er ”The International Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh,” der blev etableret i kølvandet på førnævnte Rana Plaza katastrofe. Accorden skal sikre, at fabrikker lever op til en række krav om sikkerhed og arbejdsmiljø. ”Med hensyn til Bangladesh akkorden afventer vi i øjeblikket udviklingen. Der er flere mulige udfald; akkorden kan muligvis blive forlænget i sin nuværende form. Det er også muligt, at den erstattes af en ny akkord eller at den integreres i et andet eksisterende compliance og kontrol regime. Uanset hvad, er det planen at tilslutte os”, oplyser Jens Bak-Holder afslutningsvis.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank