Efter at der i 2014 var hele 13 chefskift i de 100 største danske erhvervsvirksomheder, var der sidste år faktisk nøjagtigt samme antal. I flere af de store selskaber skete skiftene på bund af bestyrelsens ønske om en ændret strategi og nye øjne på virksomheden efter en del år med samme topchef, altså grundlæggende skabelse af ny momentum.

Det ramte blandt andet topcheferne i Carlsberg, Rockwool, TDC og Lundbeck, hvor der i sidstnævnte også var en sag involveret med direktørens private køb af aktier i et biotekfirma, uden at dette var meddelt bestyrelsesformanden. Årets mest opsigtsvækkende CEO-exit var Henrik Heideby fra PFA Pension, der efter en stribe belastende mediesager blev sat tidligere ud end forventet. I flere af de store selskaber kom der også CEO-skift på grund af topchefens skifte til en tilsvarende stilling i en anden virksomhed. Blandt andet i DS Norden og DSB.

Del artiklen:

Som ses af grafikken over årsager til chefskifterne (som skal aflæses med store forbehold på grund af usikre oplysninger) var de to helt dominerende forklaringer enten omstrukturering/frasalg af virksomheden, eller skifte til nyt job i en anden virksomhed. Hele 41 % af de fragåede CEO’er – mod 36 % året før – blev ramt af omstruktureringer eller frasalg, hvilket vidner om det fortsatte restruktureringstempo i dansk erhvervsliv.

Opgørelsen af omfanget af egentlige ”fyringer” er meget usikker, da selskaberne typisk dækker en direkte afskedigelse ind under ”fratrædelse efter gensidig overenskomst”. Formelt er det en meget lille andel, som ser ud til at være direkte fyret. Men tillægges kategorien ”selv sagt op”, kommer andelen op på at ca. hver fjerde direktør er blevet fyret. Knap 10 % er gået på pension.

Tallene indikerer en tendens, som er set i stigende omfang de seneste år. Stadig flere direktører blev afskediget, fordi bestyrelsen ønsker en anden profil til at føre selskabet videre. Og det behøver ikke at være begrænset til ringe resultater, eller at personen har taget af kassen.

Bestyrelserne er simpelthen blevet skarpere i deres krav til CEO’en, i relation til at skabe og fastholde momentum i virksomheden, samtidig med at der tænkes i langsigtet forretningsudvikling, herunder at forholde sig til muligheder og risici i den nye foranderlige verden, med disruptive forretningsmodeller, øget makroøkonomisk usikkerhed og flere geopolitiske brændpunkter.

Andelen af internt og ekstern rekrutterede topchefer er fortsat nogenlunde 50/50, og andelen forrykker sig næppe før flere virksomheder arbejder mere systematisk med karriereudvikling.

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her