CEO Interview: Arkil tager i dette års Top 100 CSR rating et stort spring frem: Ud af 20 mulige point går entreprenørselskabet 8 point frem til samlet 13 point, og selskabet placerer sig dermed i den øverste tredjedel af Top 100. Læs interview med adm. direktør Jesper Arkil om tænkningen bag den øgede CSR indsats.

ØU: Arkil har i 2016 for første gang udarbejdet en egentlig CSR rapport, selvom I tidligere har haft fokus på området. Hvad er baggrunden for det nye tiltag? JA: Grundlæggende er vores tilgang til CSR ikke ændret af, at man nu har noget lovgivning, som stiller nogle formelle krav til os. Men det er også klart, at når man beslutter at præsentere det som en helhed i en samlet rapport, tvinges man også ind i en proces, hvor det bliver mere klart, hvad man vil, og hvor man vil hen. Samlet set kommer der mere perspektiv i det, og det bliver også mere klart på hvilke områder man måske kan gøre mere, eksempelvis vedrørende arbejdsmiljø i udlandet.

Du skriver i forordet til CSR rapporten, at samfundsansvar er mere vedkommende en nogensinde. Hvad mener du med det? CSR er jo ikke noget nyt. Men det er noget vi må-les mere og mere på af vores interessenter. Også i vores branche sker der i disse år nogle polariseringer. Vi har jo eksempler fra store anlægsprojekter med virksomheder, som ikke har så meget fokus på CSR. Den type virksomheder er vi jo i direkte konkurrence med. Vores kunder lægger i stigende grad vægt på, at deres leverandører også indtænker samfundsansvar i deres forretning, og det giver som regel også grundlag for længere samarbejdsrelationer. Eksempelvis en stor offentlig bygherre kan ikke tåle at se stort på, om deres leverandør tænker i samfundsansvar. Det kommer i høj grad højere op på kundernes agenda.

Du nævner i rapporten, at det også er vigtigt at forholde sig til problematikker omkring eksempelvis ligestilling og ”svage samfundsgruppers muligheder”. Der er også en international tendens til, at topchefer snakker mere om deres medansvar for, at den globale ulighed ikke kommer ud af kontrol. Er du enig i det? Det seneste år har jeg siddet i et ekspertudvalg under Undervisningsministeriet, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan udsatte unge kan komme tilbage på sporet. Det er meget relevant for vores samfund. Ikke alle er egnede til en boglig uddannelse. Men ofte kan de sagtens have en strålende fremtid eksempelvis i byggebranchen. Omkring den store dagsorden om, at robotterne på den lange bane vil overtage meget manuelt arbejde, er det i høj grad en problemstilling vi i erhvervslivet bør forholde os til. Vi er en del af det samfund, vi arbejder i, og vi bidrager også til at regeringer kan løse deres opgaver, eksempelvis omkring klimasikring.
Så I går ikke efter den billigste arbejdskraft nu og her? Hvis man blot fokuserer på at løse opgaver med den billigste arbejdskraft nu og her, uden at tænke på, hvad de skal bagefter, så tror jeg, at virksomheder får trange kår, og samfundet taber på den lange bane. Eksempelvis bruger vi allerhelst lokal arbejdskraft, fordi det giver mest mening. Hvis der er brug for særlig ekspertise, kan vi blive nødt til at hente den i udlandet, eller hvis der er flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Du skriver også, at udviklingen i jeres CSR skal være baseret på fakta – og drevet af målinger og data. Samtidig skriver du, at ”skueværdier er ingen tjent med”. Det virker som om du tager afstand fra fine ord uden handling? Vi lægger vægt på at gøre noget konkret, og sætte ind der, hvor vi kan gøre noget ved det. Eksempelvis omkring måling af anmeldepligtige arbejdsulykker har vi jo fundet ud af, at man ikke nødvendigvis opgør det på samme måde herhjemme og i vores udenlandske enheder. Og når vi skal rapportere data for koncernen er det jo vigtig, at vi anvender samme målemetode. Det er også vigtigt for at kunne udarbejde et bench mark, og skabe en intern konkurrence om at gøre det bedst. Hvis vi troværdigt skal fortælle om vores resultater, skal vi jo sikre, at målemetoderne er entydige.

Morten W. Langer 

DEL