De seneste fem års internationalisering af de øverste ledelsesniveauer i dansk erhvervsliv er gået bemærkelsesværdigt hurtigt, og det har udløst omfattende omvæltninger i bestyrelseslokalerne. Om få år må det forventes, at der er flere udlændinge end danskere i de største selskabers bestyrelseslokaler. Flere danske selskaber har allerede flere udlændinge end danskere, blandt andet Novo Nordisk.

Globalisering og professionalisering af bestyrelseskompetencer har altså betydet, at næsten hvert andet bestyrelsesmedlem i de 25 største danske børsnoterede selskaber nu er udlændinge.

Del artiklen:

Andelen af udlændinge i danske bestyrelser steg sidste år til 42 % mod 37 % året før. Andelen af udlændinge er højere end i de øvrige nordiske lande, hvor den årlige vækst også er meget høj. Eksempelvis steg andelen i finske selskaber sidste år til 35 % mod 26 % året før.

Resultaterne fremgår af en analyse med titlen ”Nordic Board Index”, udarbejdet af konsulenthuset Spencer Stuart. Ifølge opgørelsen er der i gennemsnit 3,3 forskellige nationaliteter i de danske bestyrelser, og 60 % af de udenlandske medlemmer kommer fra ikke-nordiske lande. Af de ikke-nordiske bestyrelsesmedlemmer kommer ca. halvdelen fra USA og UK. En fjerdedel kommer fra Tyskland og Frankrig, men resten er blandet.

Faktisk ligger den danske andel af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i en international topklasse, kun overgået af Schweiz med en andel på 62 %. Eksempelvis i Norge er andelen 30 % og i Frankrig 33 %.

Den høje danske andel af udenlandske bestyrelsesmedlemmer afspejler efter alt at dømme, at search processen efter nye bestyrelsesmedlemmer gennem de seneste fem år er blevet dybt professionaliseret, med internationale søgeprocesser for at finde den bedste mand/kvinde til posten. Samtidig er det velkendt, at de store danske erhvervsvirksomheder normalt har langt hovedparten af deres aktiviteter i udlandet, hvorved udenlandsk markedskendskab efterspørges.

Over de seneste 5-7 år har der været en reel revolution i bestyrelseslokalerne i de 100 største selskaber, og derfor er udskiftningsbølgen også ved at aftage lidt. 15 % af alle eksterne bestyrelsesmedlemmer blev udskiftet sidste år, mod 17 % året før. I Norge blev hele 21 % af bestyrelsesmedlemmerne udskiftet sidste år, viser undersøgelsen. I Danmark var 31 % af de nye bestyrelsesmedlemmer kvinder, mens andelen i Sverige var helt oppe på 57 %.

I de danske selskaber er andelen af bestyrelsesmedlemmer med fuldtids toplederjobs andre steder højere end i Finland og Sverige. Andelen er 58 % i Danmark, mod 44 % i Sverige og 48 % i Finland. I Norge er andelen 65 %.

Typisk vil andelen afhænge meget af omfanget af dels anvendelsen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer og af den hjemlige tradition for at kunne trække på såkaldte ”professionelle bestyrelsesmedlemmer.” Dem er der de seneste fem år kommet ganske mange af, på grund af topchefers stadig tidligere exit fra typisk CEO positioner. Men de danske bestyrelser domineres altså fortsat af travle CEO’er, selvom denne andel uden tvivl er faldende.

Kvindernes andel af eksterne bestyrelsesmedlemmer i de 25 største børsnoterede selskaber er lavest i Danmark med kun 23 %, i forhold til Norges 42 % (på grund af lovmæssige kvoter), 35 % i Sverige og 30 % i Finland. I rapporten oplyses, at tre danske selskaber slet ikke har kvindelige bestyrelsesmedlemmer, nemlig Coloplast, Sydbank og Rockwool.

For Coloplast har virkeligheden overhalet denne oplysning, idet der ved seneste generalforsamling i det skæve regnskabsår blev indvalgt hele to kvinder blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer. I en større international sammenligning ligger den danske andel dog nogenlunde, blandt andet i forhold til 22 % i Holland, 23 % i UK og 25 % i Tyskland.

se grafer og udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her