Meget tyder på, at de seneste fem års arbejde hos myndigheder og i erhvervslivet for at fremme kvinders karriere mod topposter i erhvervslivet indtil videre er mislykkedes. Eller også er der tale om et utroligt langt sejt træk, hvor resultaterne først begynder at vise sig i form af flere kvindelige CEO’er om 5-10 år.

Oprindeligt startede arbejdet med at fremme kvinders karriere i virksomhederne, for at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag af kvinder til erhvervslivets bestyrelser. Netop kvindeandelen i de store selskabers bestyrelser er blevet en politisk kampplads, hvor flere lande i Europa, blandt andet Norge og senest Tyskland, har fastsat mindstekvoter for, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelser for børsnoterede selskaber.

Del artiklen:

Herhjemme har myndigheder og Komiteen for God Selskabsledelse anlagt en mindre firkantet tilgang ved at afkræve selskaberne en politik for mangfoldighed, hvor der blandt andet sættes ord på politikker og ønskede måltal for kvinder i de øverste organisationslag og i bestyrelsen. Som tidligere beskrevet i kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse har en stor del af de større børsnoterede selskaber ganske ambitiøse mål for kvindeandele. Opgørelsen sidste år om fremdriften viste dog en vis træghed i udviklingen.
Kortlægningen af den nye CEO-profil i denne udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse indikerer, hvorfor det muligvis er vanskeligt at rekruttere kvinder til de store selskabers bestyrelser. Udvalget af kvindelige CEO’er i de store virksomheder er ikke specielt i vækst. Faktisk viser dette års opgørelse, at der ikke er sket en mærkbar udvikling i andelen af nye kvindelige CEO’er de seneste fire år.

Ud af 112 nyudpegede CEO’er i de 1.000 største virksomheder sidste år er ti af dem kvinder. Andelen er altså uændret i forhold til forrige år og for fire år siden. Påfaldende er det, at otte af de ti virksomheder med en ny kvindelig CEO er udenlandsk ejet. Kun TDC og Index Retail, der ejer blandt andet boghandlerkæden Bog & Idé, er danskejede, og man kan endda diskutere om TDC er danskejet, da udenlandske fonde kontrollerer selskabet.

Billedet er desuden, at de nye kvindelige CEO’er især er kommet ind i de ”mindre” store selskaber i Top 1000-universet. Således er otte ud af ti af de nye kvindelige CEO’er i gruppen fra nummer 400 og nedefter. Kun Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne er i top 200-gruppen.
Morten W. Langer

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her