Langt hovedparten af de udenlandske investorer optræder ikke selv på de danske selskabers generalforsamlinger. De stemmer typisk ved at give en proxy fuldmagt til et såkaldt proxy agency, eksempelvis ISS – International Shareholder Services, eller Glass Lewiss.

Da de store internationale rådgivningsfirmaer varetager stemmeafgivningen for mange tusinde internationale investorer bliver der på generalforsamlingerne typisk stemt efter nogle faste guidelines, som de enkelte rådgivningsfirmaer fastsætter.

Del artiklen:

Herhjemme er der blandt de børsnoterede selskaber en stigende utilfredshed med, at de store proxy agencies stemmer efter en skabelon, som ofte ikke passer på særlige danske forhold, eller de enkelte selskabers særlige forhold.

Problemstillingen er også kommet på dagsordenen i Komiteen for God Selskabsledelse, som sikkert vil forsøge at udarbejde en vejledning til, hvordan selskaberne skal forholde sig. Da ISS og Glass-Lewiss stemmer for rigtig mange investorer, og derfor deltager på mange generalforsamlinger, er der typisk ikke plads til særbehandling for de enkelte selskaber.

Men bundlinjen for de danske selskaber er, at disse proxy agencies faktisk har meget stor magt på selskabernes generalforsamlinger, og at der derfor kan være behov for en eller anden dialog. Fra VP Investor Services siger direktør Morten Kierkegaard: ”Hovedparten af de udenlandsk ejede kapitalandel tilhører institutionelle investorer, der outsourcer håndteringen af ansvaret for at stemme til proxy advisors. De udarbejder guidelines, hvor de anbefaler hvordan der skal stemmes, og ofte er stemmeinstrukserne baseret på disse guidelines. Det betyder, at en stor gruppe investorer typisk stemmer ens på centrale punkter.”

Stemmeopgørelser: Stor opbakning til bestyrelsens forslag

De børsnoterede selskaber har pligt til at offentliggøre såkaldte stemmeopgørelser, hvis blot én enkelt aktionær ønsker det. En stemmeopgørelse viser, hvordan stemmerne fordelte sig på ja/nej stemmer på de enkelte dagsordenspunkter på generalforsamlingen. Hovedparten af LargeCap-selskaberne fremlagde sidste forår fuldstændige stemmeopgørelser, som typisk kan hentes på selskabernes hjemmesider.

Men der var også en stor gruppe selskaber, som ikke fremlagde afstemningsresultater, blandt andet A. P. Møller-Mærsk, Coloplast, GN Store Nord, Pandora, Carlsberg, Chr. Hansen, Sydbank, Vestas og Topdanmark. I realiteten er det derfor ikke til at vide for interessenterne, om der bag et vedtaget forslag faktisk gemmer sig en større opposition.

En gennemgang af de stemmeopgørelse, som faktisk er offentliggjort, viser, at der generelt er meget stor opbakning til bestyrelsens fremsatte forslag. Der er dog enkelte undtagelser inden for nogle særlige temaer, nemlig aflønning af topledelsen, aktietilbagekøb og kapitalbemyndigelser. På generalforsamlingen sidste år stemte hele 37 % af den tilstedeværende stemmekapital mod bestyrelsens forslag til ledelsesaflønning på FLSmidths generalforsamling. På Genmabs generalforsamling stemte 21 % af stemmene nej til aflønningsforslaget. Og også på Lundbecks og DSV’s generalforsamlinger var der en betydelig opposition med ca. 11 % nej-stemmer. På Danske Bank og Genmabs generalforsamlinger var der knap 1 % nej-stemmer til valg af revisor.

VP Investor Services vurderer, at flere selskaber de kommende år offentliggør stemmeopgørelser, dels fordi aktionærerne bliver opmærksomme på muligheden, og dels fordi de store aktionærer gerne vil have indsigt i, hvordan stemmefordelingen er på de enkelte punkter. Selvom bestyrelsens forslag typisk bliver vedtaget, eksempelvis om valg af nye bestyrelsesmedlemmer, kapitalbemyndigelser eller vederlagsordninger, kan der ligge et indirekte og vigtigt signal i, hvor mange der faktisk stemmer nej. En andel nej stemmer på blot 5-15 % blandt aktionæ-rerne vil ofte anspore selskabets ledelse til at gøre sig overvejelser, og i hvert fald gå i dialog med de store aktionærer om, hvorvidt der er behov for justeringer i praksis.

Generelt fremsættes der relativt få forslag fra ikke-bestyrelsen på de danske generalforsamlinger. Sidste år var der tale om blot 25 eksterne forslag, efter rekordåret 2014 med 81 eksterne forslag, hvoraf de fleste kom fra en enkelt aktionær. Ifølge selskabslovens paragraf 101.5 skal selskaber udarbejde en redegørelse, hvis en aktionær beder om det. Men selskaberne må godt selv vælge at offentliggøre den.

Morten W. Langer

læs hele udgivelsen her 

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her