Kommentar: Skandalen kunne være undgået eller skaden kunne i det mindste have været begrænset. Med almindelig sund skepsis og mere omhyggelig iagttagelse af almindelig corporate governance kunne bestyrelsesmedlemmerne i det krakkede OW Bunker måske have afværget kollapset og gjort sig mindre udsatte for efterfølgende erstatningskrav.

Det er det indtryk man kan få af ”ad hoc-kuratorens” OW Bunker-redegørelse, der skal afdække mulige ”ansvarmæssige forhold” i forbindelse med konkursen. Redegørelsen repræsenterer som udgangspunkt kurators, investorernes og kreditorernes opfattelse.

Sammenbruddet i det store oliehandelsselskab OW Bunker i november 2014 står som den grimmeste oplevelse en dansk bestyrelse har haft siden Nordisk Fjer. Med redegørelsen er det også blevet mere klart, hvilken efterfølgende risiko de involverede, især ledelsen, ejeren – kapitalfonden Altor – samt bestyrelsen kan være udsat for.

Redegørelsen tyder på, at bestyrelsen også efter børsnoteringen i 2014 kunne have undgået noget af elendigheden ved en mere fokuseret indsats. Det gælder også for de bestyrelsesmedlemmer, der først kom til i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014, lige før selskabet blev børsnoteret, og som ifølge redegørelsen derfor næppe kan gøres erstatningsansvarlige – i modsætning til de medlemmer, der havde siddet længere.

Prospektet forud for børsnoteringen i 2014 gjorde det ikke klart, hvor stor en del af indtjeningen, der kom fra spekulation. Den proces med deltagelse af Altor, der førte til den endelige formulering af prospektet, fremstår som problematisk, og ad hoc kuratoren udtrykker tvivl om, hvorvidt prospektet er retvisende.

Dertil kom, at virksomhedens kapitalgrundlag i slutningen af 2013, blev markant svækket, idet ejerne (Altor) i slutningen af 2013 – ifølge redegørelsen uforsvarligt – trak over en mia. kr. ud af den. Derefter fulgte så børsnoteringen, der gav OW en værdi på omtrent det dobbelte af, hvad konkurrenter i 2013 havde budt på virksomheden. 3,1 mia. kr. af nettoprovenuet på 3,2 mia. kr. fra børsnoteringen gik til Altor samt ledere og et bestyrelsesmedlem i OW. Én ting er, hvad de bestyrelsesmedlemmer, der frem til 2014 i flere år havde siddet i OW’s bestyrelse havde ansvar for. Det er et spørgsmål, der formentlig vil blive afgjort i retten. Det vil vel først derefter stå klart, om man som bestyrelsesmedlem i almindelighed kan lære noget af deres handlinger. Men hvad kunne de nye bestyrelsesmedlemmer så gøre? Prospektprocessen var kørt igennem, og kapitalen var trukket ud, da blandt andet den nye formand, afgå-ende ØK direktør, Niels Henrik Jensen kom til.
Jo, i bagklogskabens lys kan man i dag spørge:

1) Hvorfor overvejede Niels Henrik Jensen og det andet nye bestyrelsesmedlem Kurt Larsen ikke lidt grundigere, hvad de egentlig kunne bidrage med i OW Bunker? Bestyrelsen havde brug for sagkyndige medlemmer, der var uafhængige af virksomhedens ledelse og ejere, og som forstod OW Bunkers særprægede branche. Med Niels Henrik Jensen og Kurt Larsen fik Altor understøttet børsnoteringen med to topledere, der nød stor respekt, ikke mindst for deres evne til at kommunikere med investorerne og levere aktionærvenlige initiativer.

2) Allerede i marts blev der ganske vist nedsat et revisionsudvalg, men det bestod i første omgang simpelthen af hele bestyrelsen. Senere skulle der så udpeges et mindre og mere fokuseret udvalg. Der blev ikke afholdt et eneste målrettet revisionsudvalgsmøde fra marts og frem til sammenbruddet. Hvis et egentligt revisionsudvalg havde arbejdet normalt, ville det ifølge redegørelsen have kunnet afdække nogle af de problemer med derivater og kreditgivning, der senere chokerede bestyrelsen ved at komme helt ud af kontrol.

3) Endelig kunne bestyrelsen set i et tilbageblik generelt have vist en mere kritisk og analytisk holdning, der havde ført til skarpere spørgsmål om egenkapitalen, om det Singapore-selskab, der gav så store tab, og om aktiviteterne i koncernens såkaldte Risikostyring, der reelt var en spekulationsafdeling.

Men bestyrelsen var tilsyneladende tilbageholdende, og topchef Jim Pedersen fik – ifølge Jakob Skouboes bog – for ofte lov til at ignorere besværlige spørgsmål.

OW Bunker-skandalen giver næppe – sådan som Nordisk Fjer – anledning til en revolution i dansk bestyrelsesarbejde. Men den bør give bestyrelsesmedlemmer masser af anledning til eftertanke.

Morten A. Sørensen

læs hele udgivelsen her 

 

DEL