Selvom danske revisorer er de mindst uafhængige i EU, målt efter omfanget af anden rådgivning end revision, lægger regeringen nu op til en lempelse af reglerne for revisoruafhængighed. Det sker ved at friholde flere store virksomheder for særlige uafhængighedskrav.

Lempelsen kommer overraskende i kølvandet på implementering af et EU–direktiv, som egentlig skulle stramme op på revisors uafhængighed efter de mange revisorskandaler efter finanskrisen.

Del artiklen:

Som beskrevet i en artikelserie i Økonomisk Ugebrev Ledelse har det hele tiden ligget i kortene, at revisorbranchens (især FSR og PWC’s) stærke lobby via Revisorkommissionen og direkte over for Erhvervsministeriet fik presset svage danske uafhængighedsregler igennem, selvom det på ingen måde vil fremme offentlighedens tillid til revisor. Som bekendt skal revisor ifølge lovgivningen være ”offentlighedens tillidsrepræsentant,” men kommercielle hensyn til de store revisionsfirmaer vægter tilsyneladende tungere.

Manglende opmærksomhed Men meget tyder dog på, at Erhvervsministeriet og regeringen slet ikke er opmærksomme på, at danske revisorer faktisk er de mindst uafhængige i EU, som det fremgår af en tidligere EU-undersøgelse. Revisorkommissionen giver nemlig på grund af misforståelser eller fejltolkninger vildledende information om problemets omfang.

Økonomisk Ugebrev Ledelse har tidligere påpeget, at der var fejl i Revisorkommissionens rapport om den nye regel om, at anden rådgivning højst må udgøre 70 % af det lovpligtige revisionshonorar. På baggrund af fejlen konkluderer Revisorkommissionen fejlagtigt på side 76 i revisorkommissionens rapport at ”baseret på yderligere oplysninger fra FSR skønnes det, at honoraret for andre ydelser end revision udgør mere end 70 pct. i 10 selskaber, hvilket svarer til knap 6 pct. af de undersøgte selskaber.”

Men konklusionen bygger på en forkert beregningsformel. I EU forordningen hedder det (gengivet side 73 i lovforslaget), at ”forordningens udgangspunkt er, at der indtræder en begrænsning på levering af ikke-revisionsydelser på 70 pct. af honoraret for revisionen, hvis revisor har leveret ikke-revisionsydelser i 3 på hinanden følgende år.” Her tages alene udgangspunkt i den del af revisors honorar, som vedrører lovpligtig revision.

Revisorkommissionen anvender en beregning, som FSR har udarbejdet, hvor procenten beregnes af revisors samlede honorar til både rådgivning og revision. Altså udregnes rådgivningsprocenten af et markant større beløb. Faktisk viser tidligere opgørelser, at revisorerne i Danmark i særklasse har en stor andel anden rådgivning, og i mange tilfælde over EU-grænsen på 70 %. Undersøgelsen fra 2011 viser endda et mere lempeligt billede af revisors anden rådgivning end billedet er i dag.

Økonomisk Ugebrev har i sin årlige undersøgelse af de 100 største erhvervsvirksomheder beregnet, hvor stor en andel af revisionshonoraret den såkaldte ”anden rådgivning” udgjorde. Den seneste undersø-gelse, baseret på 2014-regnskaberne, som kan ses HER , viser, at halvdelen af de 100 største virksomheder lå over den grænse på 70 %, som EU angiver. Faktisk lå mange selskaber markant højere, hvilket antageligt er en betydelig trussel mod revisors uafhængighed. Blandt andet Tryg (266 %), Matas (300 %) og DONG (117 %). Lovforslaget åbner alligevel for dispensation for 70 % grænsen.

Fejlfortolkning af problemets omfang Misforståelsen giver i Revisorkommissionens rapport anledning til en eklatant fejltolkning af problemets omfang herhjemme, idet brancheforeningen i en analyse af andelen af rådgivningshonoraret anvender en hjemmelavet definition, og altså ikke EU’s definition. Dermed kommer problemet til at se markant mindre ud, end det i realiteten er.

Økonomisk Ugebrev Ledelse har tidligere gjort Revisorkommissionens formand, advokat Thorbjørn Sofsrud, opmærksom på problemet, som ret beset er særdeles velegnet til vildledning af regeringen og Folketinget. Thorbjørn Sofsrud har dog ikke fundet anledning til at svare Økonomisk Ugebrev Ledelse, og der er heller ikke udsendt en rettelse til Revisorkommissionens rapport. FSR har overfor Økonomisk Ugebrev erkendt, at brancheforeningens undersø-gelse kunne misfortolkes i forhold til EU’s definition.
Morten W. Langer

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her